Stakkels Josef
Gravide kvinder i niende måned er svære at håndtere, når maveskindet strammer, hormonerne koger, og selv en kulørtvask trætter som et år i arbejdslejr.- Jeg har ondt overalt, lyder det daglige svar, når den vordende far kommer hjem fra arbejde. Her venter en udstilling af de nyeste strækmærker og en dosmerseddel med uvante indkøbsforslag som blespand og natdragt størrelse 60.
Dertil følger en arbejdsliste over særlige faderlige opgaver. Puslebord, barnevogn og samling af seng. Og så skal han dertil have en mening om beholdningen af babytøj. Er der nu nok, eller kommer den lille ny til at fryse ihjel i vinterkulden?
Og vover han at beklage sig, kender han reaktionen på forhånd: Det er jo ikke dig, der skal føde det her barn.
Han skal også forholde sig til svære emner som plukveer og bekymringer om den forestående amning. Han lokkes med til fødselsforberedelse og må høre om andre mænd, der angiveligt har en meget mere følsom tilgang til graviditeten. Pyha.
Det slog mig forleden, at Josef gennemgik den samme sidste ventemåned for 2004 år siden. Selv om han ikke var Jesu biologiske far, har han alligevel måttet påtage sig de mange faderlige fødselsforberedelser.
Vugge og puslebord er med garanti snedkereret i eget værksted. Og mon ikke han også har måttet forholde sig til tøjbeholdningen og hørt om de grumme strækmærker, der aldrig forsvinder.
Ved nærmere eftertanke kunne Josef jo bare gå hjem, når det hele blev for meget. Han og Maria var jo kun trolovede. Og fødselsforberedelse har han også været forskånet for. Mon ikke det har været en lille privat samtale mellem mor og datter.
Måske har Josef slet ikke været så stakkels endda. Han har kunnet gemme sig med sit træ og sit værktøj i værkstedet. Og når Maria spurgte, hvorfor han aldrig tog opvasken, kunne han stille hende tilfreds med et svar om, at han lige var i gang med at lægge sidste hånd på puslebordet
Og så er han sluppet for én af de opgaver, som påhviler vi mænd, men som ingen takker os for.
Hele det store arbejde med at indkøbe digitale kameraer, videokameraer, batterier, bånd og andet elektronik. Og ikke mindst det store arbejde med at sørge for, at det hele er fuldt opladet, når vandet går.
Den arbejdsbyrde har kvinderne sandt at sige ikke meget forståelse for.
