Frikirkepræst stopper
SORØ – Efter ni år som præst i Frikirken Sorø har Simon Holtti valgt ikke at fortsætte. Valget begrundes med kirkens pressede økonomi og lysten til at gå helt nye veje.
Foreløbig bliver familien dog boende i området og vil fortsat være engageret i frikirken.
Hvordan præstesituationen fremover bliver i kirken, der er tilknyttet Det Danske Missionsforbund, er endnu uvist. Økonomien rækker ikke til, at man fortsat kan lønne en fuldtidspræst, forklarer kirkens kasserer, Ejvind Kjellkvist.
Foreløbig løses problemet dog ved at benytte gæsteprædikanter fra andre kirker og ved at lade nogle af kirkens egne medlemmer prædike.
Frikirken Sorø blev stiftet tilbage i 1914 og har i dag cirka 100 medlemmer. Blandt andet fordi der på det seneste er kommet mange unge til kirken.
Simon Holttis fratrædelse markeres ved en frokost i kirken søndag den 30. januar.
– ole