Hjemlandstoner hitter hos unge århusianere

ÅRHUS – Det er ikke kun folk i nærheden af den tredje alder, der er glade for arrangementer som „Sange vi mindes“ og „Husker du sangen“. Indre Missions Tidende (IMT) kan fortælle om en flok unge fra missionshuset Eben Ezer, der er begyndt at mødes hver søndag aften for at synge sange fra IM’s sangbog, Hjemlandstoner.
– Vi var nogle stykker, der kom til at snakke om, at nogle af de nye sange var lidt tynde. Derfor fandt vi på at samles for at synge de gamle vækkelsessange, siger en af idémændene, Preben Højgaard, til IMT.
– jeli