Ny turistminister ønsker kristne velkommen til Israel

JERUSALEM: – Jeg håber, at mange, mange kristne af alle slags vil komme på besøg i Israel og i Jerusalem. De vil finde et venligt folk og en venlig minister her, sagde Israels nye turistminister Abraham Hirchson til Udfordringen, da deres udsendte for nylig interviewede ham.

Israels nye turistminister, Abraham Hirchson, ønsker kristne velkommen til Israel

Blot nogle få minutter efter, at Hirchson overtog kontoret i Turistministeriet den 11. januar efter den tidligere turistminister Gideon Ezra, spurgte Udfordringen, om det er trygt for udenlandske turister at komme til Israel.
-Vi har et dejligt land, og jeg håber, at turister fra hele verden vil komme på besøg hos os. Det er trygt, og det vil fortsat være trygt, og vi ønsker alle turister velkommen fra alle lande, lød svaret fra Hirchson.
Hirchson, som kommer fra Likud-partiet, sagde, at det endnu er for tidligt at komme med nogen programerklæring, men han understregede, at turismen er meget vigtig for Israels økonomi. I 2004 kom der omkring 1.5 millioner turister til landet, hvilket er en stigning på 41 procent i forhold til 2003.
Pressetalsmand Jonathan Pulik fra Turistdepartementet fortæller, at de israelske myndigheter har afsat 10 millioner shekel til at få gang i chartertrafikken igen.
Og israelske aviser skriver, at 80 procent af alle turister siger, at de har haft et rigtig godt ophold i landet, og 95 procent af dem vil opfordre deres venner til at besøge Israel.
73 procent af turisterne bekymrede sig overhovedet ikke for deres sikkerhed under opholdet i det hellige land.