Tv-vært skal inspirere
FREDERICIA – Når KFUM og KFUKs hovedbestyrelse, foreningsformænd og delegerede den 5. februar holder møde i Fredericia, bliver hovedtaleren tv-værten Clement Kjersgaard.
Clement Kjersgaard, der er studievært på DR2-programmet Tal med Gud, skal blandt andet fortælle om tankerne bag sit tv-program, og om hvad han selv har lært af programmet. Hvad fortæller danskernes forhold til religionen om Danmark? Er religionen begyndt at styre politikerne – eller er det omvendt? Og hvad sker der med religionen, når den skal klare sig på mediernes præmisser?
Efter oplægget skal deltagerne flytte fokus til KFUM og KFUKs eget arbejde rundt om i landet.
– ole