Kun 346 ord om kirken i nyt regeringsgrundlag
Socialdemokraten Karen Klint efterlyser vilje til samarbejde om fremtidens kirkepolitikCHRISTIANSBORG – Danmarkshistoriens mest omfangsrige regeringsgrundlag. Sådan fremlagde statsminister Anders Fogh Rasmussen og den konservative leder Bendt Bendtsen i sidste uge regeringens nye køreplan.
Næsten 90 sider er det blevet til, men afsnittet om næste regeringsperiodes kirkepolitik skal ikke tælles i sider, men i ord. Helt præcis 346 af slagsen.
Her slås det fast, at regeringen ikke ønsker at ændre på folkekirkens særstatus.
Til gengæld lover regeringen at komme med en redegørelse for folkekirkens kompetencefordeling. Målet med det er at forenkle reglerne og give mere magt til de enkelte kirkesogne.
Blandt andet skal det blive lettere for sognene selv at finansiere en ekstra præst, hvis de mener, der er behov for en opnormering.
Afkastet af de lokale kirkelige kapitaler skal fuldt ud tilfalde de pågældende lokale kasser.
Og så lover regeringen i 2007 en evaluering af de såkaldte stiftsråd, som flere steder findes i en forsøgsordning.
Endelig skal folkekirkens provstigrænser justeres, så de passer med grænserne mellem de kommende storkommuner.
– Der er ikke lagt op til meget samarbejde i det her.
Sådan siger Karen Klint, der er næstformand i Folketingets kirkeudvalg og kirkeordfører for Socialdemokraterne, om de 346 ord halvanden procent af den samlede tekst.
Hun er især utilfreds med afsnittet om redegørelsen for folkekirkens kompetencefordeling. Hun så gerne, at regeringen i højere grad lagde op til en dialog med de grupper i folkekirken, som har ønsket en dialog om emnet.
– Regeringen vil selv, og den satser konsekvent på sine egne initiativer i stedet for det samarbejde, der er nødvendigt, siger hun.
Hvis regeringen forsøger at lave redegørelsen uden om det brede folkekirkelige forum, vil Karen Klint prøve at forhindre det ved at stille forslag i folketingssalen om at inddrage de kirkelige grupper.
Heller ikke regeringens planer om at mindske behovet for central økonomisk udligning falder i Karen Klints smag.
– Det er nødvendigt med økonomisk solidaritet mellem de kommuner, der har mange kirker og begravelsespladser og dem, der har færre, siger hun.
Kristeligt Pressebureau/- ole
