Ny leder på Royal Music
KØBENHAVN – Det kristne produktions- og distributionsselskab Royal Music har ansat Hans Henrik Høgsberg som ny daglig leder.Han tiltræder den 1. marts og afløser dermed Allan Lorenzen, der dog fortsætter i Royal Music og fremover skal bruge mere tid på opsøgende salg og koncert-arrangementer.
Hans Henrik Høgsberg kommer fra en stilling hos SAS og har desuden brugt en stor del af sin fritid som manager i Copenhagen Gospel Choir, hvor både cd-udgivelse, USA-ture og tv-optrædender har været en del af arbejdet.
– ole