TDC dropper mobilporno
Teleselskabet TDC har besluttet alligevel ikke at tilbyde kunderne porno på mobiltelefonen, skriver IMT.Årsagen til kovendingen er, at blandt andre præster og menighedsråd i Silkeborg truede med at skifte teleudbyder, hvis TDC gennemførte planerne. Klagerne var blandt andet utilfredse med, at der ikke var mulighed for at spærre børns adgang
til porno-tjenesterne.
Men en sådan spærring er umulig, hævder vicedirektør i TDC Anders Christjansen, som tilføjer.
– Reaktionerne og den efterfølgende dialog har for os understreget, at der er nogle særlige forventninger til, hvordan netop
TDC håndterer emner som dette. Forventninger, som formentlig ikke i samme grad gælder for andre teleoperatører. Det er vi faktisk glade for, fordi det betyder, at vores kunder er klar over, at vi har et værdisæt, som vi værner om, skriver han.
– ole