Et barn af vækkelsen trækker sig tilbage

Den 2. april fyldte rejsesekretær i Indre Mission, Jens Mortensen, 65 år. Med udgangen af denne måned trækker han sig tilbage fra listen af lønnede medarbejdere i Indre Mission, hvor han til sommer ville have været ansat i 41 år.
Det vil sige, Jens Mortensen trækker sig ikke helt tilbage. Glæden ved at forkynde det kristne budskab bruser stadig med uformindsket styrke. Til gengæld er kræfterne ikke de samme, som de har været, indrømmer han.
– Jeg vil gerne fortsætte med at rejse rundt og forkynde, men jeg vil gerne selv bestemme tempoet, siger han.
Det lå slet ikke i kortene, at Indre Mission skulle blive Jens Mortensens levebrød. Han voksede op som den yngste af syv børn i et fodermesterhjem i Vendsyssel.
Forældrene havde ingen tilknytning til kristendommen, før de blev omvendt under én af vækkelserne midt i 1940’erne.
– Det var en kæmpe omvæltning, som har haft stor betydning for både mig og min familie. Fra at være et hjem, hvor der blev bandet, drukket og slået, skete der en mærkbar forandring, fortæller han.
Familien begyndte at komme i missionshuset, og Jens var med. Senere var han aktiv som håndboldtræner og dommer i KFUM’s Idræt, hvor man dengang oplevede en stor vækkelse blandt idrætsudøverne.
Jens Mortensen blev udlært maler og arbejdede nogle år på Lindø Stålskibsværft, indtil Indre Missions daværende landssekretær Stefan Ottesen prikkede ham på skulderen efter et møde. Han havde hørt, at den unge Mortensen kunne bruges i bevægelsens forkyndertjeneste.
Som 24-årig skiftede Jens Mortensen malerpenslen ud med Bibelen og blev indremissionær. Først i Birkerød og senere i Rønne, Haslev og Århus.
I 1984 blev han ansat som rejsesekretær, siden som landssekretær, inden han i 1992 overtog posten som Indre Missions generalsekretær.
Her markerede han sig som en folkelig lederfigur. Med sin håndværkerbaggrund var han på mange måder lettere at forholde sig til for den menige IM’er, end hvis han havde været teolog.
– Jeg er da blevet hånet lidt for, at jeg ikke var teolog. Jeg husker, at én skrev i Kristeligt Dagblad, at han godt kunne høre, at jeg ikke var teolog. Jeg tænkte bare „ja, heldigvis!“, smiler han.
Selv har han betragtet sin baggrund som en fordel snarere end en ulempe. Som barn lærte jeg at tro på det, der står i Bibelen. Hverken mere eller mindre, siger han.
At få lov til at stå i tjeneste og hvile i Guds kald har gennem årene været det største. Han har aldrig tvivlet på, at han var det sted, hvor Gud ønskede ham. Selv om der også er fældet en del tårer undervejs, siger han.
Med smerte må han også erkende, at de knap 41 år i Indre Mission har budt på tilbagegang i Indre Mission.
– Det gør ondt at måtte have sin del af ansvaret for det, siger han.
I dag efterlyser han mere fokus på mission frem for kun at tale kirkekamp.
– Kirkekampen er vigtig, men vi må ikke glemme, at en vækkelsesbevægelses opgave først og fremmest er at forkynde evangeliet til frelse. Og det er den seneste tid druknet i kirkekamp, siger han.
Jens Mortensen er gift med Inge, der arbejder på Indre Missions Tidende. Parret har fire voksne børn, hvoraf de to bor i udlandet. Sønnen Jan vil være kendt af mange som præst i Israel, udsendt af Den Danske Israelsmission.