Også vækkelse blandt et inuit-folk i Sibirien
SIBIRIEN – Der er vækkelse blandt nentzerne, et inuitfolk nord for Vorkuta i Sibirien.
Da de russiske brødre David og Timofey Goncharov for nylig holdt koncert i Frikirken Salem i Frederiksværk i forbindelse med en koncertturné til Skandinavien, fortalte de også om vækkelsen blandt nentzerne, som deres far har en stor andel i.
Familien tilhører de russiske baptister og bor i grubebyen Vorkuta i den nordlige ende af Uralbjergene. Vorkuta var tidligere en meget stor grubeby, og det trak mange indbyggere til. Selv om mange af gruberne nu er lukkede, bor der fortsat 80.000 indbyggere i byen, der ligger tæt på tundraen.
Vorkuta er ikke særlig kendt i Vesten, men de, der har læst Solsjenitsins Gulag øhavet og andre rædselsberetninger fra russiske fangelejre i Sibirien, må være stødt på Vorkuta, som er en forholdsvis ny by, bygget på politiske fangers knogler, for det var her en af Stalin-epokens store, barske slavearbejdslejre lå, hvor mange jøder og kristne er gået til.
– Mange døde en forfærdelig død, og for dem var det svært at forestille sig en fremtid med frihed og at leve åbent som jøde eller kristen, men Gud havde helt andre planer, fortalte David Goncharov.
Timofey er uddannet på musikkonservatoriet, og David er også en dygtig violinist, ja virtuoser fristes man til at sige om dem begge, og de henrev forsamlingen med deres musik. De blev akkompagneret af Andreas Flensted-Andreasen i et alsidigt program med klassiske stykker af Händel, Back, Debussy, Vivaldi og en række russiske folkemelodier og den meget smukke Jerusalem. Ind imellem sang de lovprisninger til naturen og om vores ansvar for at tage vare på Guds skaberværk. Vi fik også lov til at nyde russiske lovsange.
Koncerten var en stor oplevelse i sig selv, men derudover fik vi som en sidegevinst et flot lysbilledforedrag om vækkelsen blandt nentzerne.
David Goncharov fortalte, at hans far var kommet til Vorkuta som minearbejder og arbejdede i kulminerne i 20 år og var samtidig baptistpræst. I dag er han gået ind i en fuldtidstjeneste og bruger meget af sin tid med mission blandt nentzerne, der er et nomadefolk, og når man så billederne fra deres omrejsende karavaner, fra deres telte og så deres dragter fik man en fornemmelse af et blandingsfolk mellem inuitter og samer. De har rensdyr og må hele tiden flytte for at følge dyrene, der skal søge efter den sparsomme føde i tundraen. Deres telte og det meste af deres tøj er lavet af rensdyrskind.
For ca. 10 år siden var David en dag kommet hjem fra skole og havde mærket en lugt i hjemmet, som han aldrig havde mødt før.
– Ved døren lå en bunke rensdyrskind. Indenfor sad en mand og talte med hans far. Han stillede mange spørgsmål om evangeliet. Han havde dyrket afguder hele livet og været åndemaner, men havde hørt om en stor kærlighed og ville nu vide mere om den kærlighed. Derfor var han kørt 20 km på slæde for at høre mere. Han blev kristen og ønskede, at andre også skulle finde fredens Gud. Alle andre i tundraen skulle opleve frelsen i Jesus Kristus, og derfor inviterede han min far til at prædike Guds ord i hans telte og en sand vækkelse brød ud blandt nentzerne, ikke bare i denne mands telte, men i nomadeflok efter nomadeflok.
Efter 10 års arbejde er der en menighed på 90 nentzere i dette øde, tyndtbefolkede, iskolde tundraområde, og menigheden vokser fortsat. Det har gjort mange handelsfolk vrede, fordi de tidligere levede af at bytte sig til rensdyrskind for billig sprut. Nu vil nentzerne ikke længere handle med dem.
På et tidspunkt ønskede man at sende en missionær med fly op til nentzerne med bibler på deres eget sprog. Efter megen forhandling med piloten indvilligede denne i at tage missionærerne og en kasse bibler med. Men i sidste øjeblik fik missionæren ikke lov at komme med, kun biblerne. Undervejs valgte piloten at kaste biblerne ud fra flyveren. Samtidig var en nentzer på vej på slæde og han kørte og tænke på livets store spørgsmål og ned fra himlen faldt så en stor kasse med bibler. Han tog dette som et tegn fra Gud, der havde sendt Livets Ord direkte fra himlen. Oplevelsen førte ham til Jesus og han blev et stort vidne blandt sit folk.
