Vil knuse friskoler
NORGE: Det ser sort ud for de norske friskoler, hvis landet får et regeringsskifte til efteråret. Det rød/grønne regeringsalternativ, som består af Arbeiderpartiet (Ap) og Sosialistisk Venstreparti (SV), vil nemlig skære kraftigt på statsstøtten til friskolerne, hvis de kommer til magten ved det kommende valg.
Arbeiderpartiet lægger op til at skære en fjerdedel af støtten væk, mens Sosialistisk Venstreparti vil hugge omkring 37 procent af de offentlige friskolemidler væk.
Forslagene har fået friskole-norge i oprør. Mange skoler vil miste millioner af kroner, hvis forslagene gennemføres, og dermed kan de blive nødt til at lukke.
SV og Ap vil stække friskolerne, fordi de mener, at skolerne er ødelæggende for en stærk offentlig fællesskole og dermed for sammenhængskraften i fremtidens samfund:
– Det betyder meget, at vi har en fælles mødeplads som en offentlig skole. Friskolerne er som regel et sted for bestemte grupperinger. Vi har derimod brug for et fælles mødested for børn fra forskellige miljøer, som mødes og socialiseres i skolen. Det er dette, som skaber fællesskab og de bedste samfundsbogere, siger lederen af Stortingets Kirke-, Uddannelses- og Forskningskomité, Rolf Reikvam (SV), således til avisen Magazinet.
– jeli