Katolsk vildfarelse
Katolikken Martin Bergsøe skriver i Udfordringen (uge 19), at der er fordomme om den katolske kirke på grund af himmelråbende uvidenhed. Det er netop efter, at vi har fået viden om den katolske kirkes himmelråbende vranglære, at jeg og andre har taget kraftigt afstand fra denne institution og ikke anser den for en sand, kristen kirke, som vi skal have enhed med!
Få eksempler på officiel katolsk vildfarelse: Paven er Kristi stedfortræder og står i Peters embede – dermed er andre kristne ikke under Jesu ordning. Jesu mor Maria: var syndfri fra undfangelsen, er medfrelser, medforløser sammen med Jesus, blev bortrykket til himlen, er dronning over alt, hun kan bedes til og tilbedes, og hun er evig jomfru
( Jesu brødre og søstre var fætre og kusiner.) Man kan bede til afdøde mennesker (helgener). Bestemte synder renses ikke bort af Jesu blod, men skal renses bort ved bestemte gode gerninger, – hvis dette ikke bliver gjort, går disse kristne ved død ikke direkte til himlen, men i skærsilden, hvor de renses for timelig synd. Man kan tage nadver for at hjælpe afdøde og gøre gode gerninger for at få afdøde kristne hurtigere ud af skærsilden. Bibelen er ikke højeste autoritet for kirken, men kirken selv.
Henrik Csizmadia
Hortensiavej 45
7700 Thisted