Tilbage til prædikestolen
Grosbøll sagen har rystet folkekirken. Og vi som tilhører andre kirker, kan kun bede om Guds indgreb i denne ulykkelige sag.
Ja, men nu har Grosbøll igen underskrevet præsteløftet, så er der vel ikke nogen sag? En proforma underskrift ændre intet, hvis Grosbøll ikke bekender sin gudløshed som synd, og omvender sig fra den.
Tænk hvis han en dag skal prædike over Johs. 3:16, der set med hans briller ville se sådan ud: for således elskede den ikke eksisterende gud verden, at han gav sin ikke eksisterende søn, for at en hver som tror på ham, ikke skal fortabes men have et ikke eksisterende evigt liv.
Rent sludder, for man kan ikke blande livets ord med ateisme.
Sagen rejser også et juridisk problem: grundlovens kap. 1 paragraf 4 siger, at folkekirken er evangelisk-luthersk, så hvis den skal forenes med Grosbølls ateisme, vil det så vidt jeg kan se, kræve en grundlovsændring.
Men bedre var det, om alle troende i folkekirken rejste sig, og forlangte en åben bekendelse om omvendelse til tro, på Bibelens Gud ikke blot fra Grosbøll, men også fra hans ligesindede blandt Plan B præsterne.
Aage Olsen
Strubjerg 48, st. th
9400 Nørresundby