Korttids-mission er ikke nok
– Korttidsmission giver ikke vedvarende forandringer, mener K. P. Yohannan fra Gospel For Asia. – Jo, siger den danske leder af UMO – det giver værdifuld tro og erfaringHver sommer drager små grupper af kristne til udlandet på korte missionsture. Efter et par uger kommer de hjem med en masse oplevelser. Men er det ægte mission? Det er der forskellige holdninger til. – For de fleste er mission blot opfattet som et nødvendigt onde, udtalte K.P. Yohannan til AgapePress for nylig.
Yohannan er grundlægger af missionsorganisationen Gospel for Asia, og han kritiserer kirkerne i Vesten for deres fejlagtige opfattelse af mission.
– Det er meget sørgeligt, at kirker sender folk af sted i to uger og bruger tusindvis af penge for derefter at sige, at de er involveret i mission. Men i den korte tid har de jo ikke engang tid til at forstå, hvad der foregår., udtaler Yohannan.
Han tilføjer, at de, der begrænser sig til korttidsmission, ikke vil opleve vedvarende forandringer.
K.P. Yohannan startede Gospel for Asia for over 30 år siden for at kunne støtte indfødte missionærer i Asien. Nu rejser han rundt med sit budskab for at vække kirker i Vesten til mission.
– Jeg synes, det er godt, når folk tager af sted for at opleve og afsløre den virkelighed, der er i den fortabte verden, så de mærker byrden på deres hjerte. Men når de kommer tilbage, er de fuldstændig ligeglade med folk rundt omkring sig, som ikke kender Jesus.
Gospel For Asia oplever succes. På nuværende tidspunkt er man oppe på 14.000 indfødte medarbejdere i Asien, og man anslår, at der startes over 10 nye kirker hver dag.
Christen Lundagerr er landsleder for Ungdom Med Opgave i Danmark. Han mener, at korttidsmission er meget værdifuldt.
– Det giver en tro og en erfaring, som er meget værdifuld, og inspirerer forhåbentligt andre til at gøre det samme, mener Christen Lundager.
– Mission er forbundet med relationer mellem mennesker. Derfor kan korttidsmission have en væsentlig værdi, men kan ikke stå alene.
Ungdom med Opgave i Danmark arrangerer jævnligt korte missionsture til forskellige lande i verden. Senest har man sendt grupper til Egypten og Tanzania.
Christen Lundager fremhæver tre positive sider ved korttidsmission:
– For det første er det en opmuntring for de lokale missionærer og kirker, at der kommer nogen. For det andet kan de have en missionerende og afhjælpende funktion. For det tredje ser vi, at de, der kommer af sted, ofte får et hjerte for mission. Og nogle af dem ender på missionsmarken, når Herren kalder dem.
Kan en kirke så læne sig tilbage, hvis den har brugt penge på at sende unge af sted på en rejse med UMO, og så sige: Vi er engageret i mission?
– Nej, det er ikke nok. Pengene kan aldrig gøre det ud for en egen involvering. Det gælder for dem, der rejser, såvel som for dem, der bliver derhjemme.
Er der ikke en risiko for, at det blot bliver en engangsforestilling, og at de glemmer alt om mission bagefter?
– Det er ikke blot en risiko. Det er, hvad de fleste gør. Men det har alligevel sin effekt. Når vi senere snakker om mission, så har de et billede af det, som er anderledes, som vi ellers ikke vil have. Men der kræves en god forberedelse. Noget discipelskab inden og undervejs. Hvis det er gjort rigtigt, har det en effekt på sigt.
Hvlken effekt?
– Den effekt, vi har oplevet, er, at de har set, at Gud har kunnet bruge dem andre steder. Og det har givet dem en frimodighed, som de kan bruge blandt dem, de lever iblandt herhjemme.