Clements profetier lader vente på sig
Den omtalte begivenhed 33 dage efter Pavens indsættelse ser ikke ud til at være sket, selv om Clements første profeti var rigtigDen 4. maj skrev vi i Udfordringen om en opsigtsvækkende profeti, som den kristne sanger Kim Clement var kommet med om den kommende pave, 21 dage før han tiltrådte.
Da denne del af profetien åbenbart gik i opfyldelse, var der stor forventning om, at også næste del af profetien skulle ske. Her nævner Clement, at der i løbet af sommermånederne vil begynde at ske en Helligånds-udgydelse over Europa, samtidig med at mange gamle, kristne ledere vil dø.
Om dette sker er naturligvis for tidligt at sige, men Clement nævner i profetien også, at der efter 33 dage skal ske noget dramatisk – hvis det er efter Pavens tiltrædelse, var det torsdag den 26. maj:
Men der vil ske noget efter 33 dage, og en oprejsning og en opstandelse. Og en pave fyldt med Helligånden, som vil opløfte en stemme, han skal sige sandheden, og de vil sige: Vi må have ham ryddet af vejen. Men glæd jer på denne dag, for der er mange store ledere, der dør, fordi det er nødvendigt, for at jeg kan ophøje en ny generation af mænd og kvinder, som vil gå ud på torve og stræder og prise Jahves navn. profeterede Clement allerede den 2. april.
Hvis de 33 dage hentyder til 26. maj, ser profetien ikke umiddelbart ud til at være gået i opfyldelse – med mindre der er sket noget, som først kommer frem senere.
En del af profetien gik i øvrigt ud på, at præsident Bush skulle blive udsat for et attentat – men reddet pga. bøn.
Den 10. maj talte præsident George Bush i Tbilisi i Georgien. En granat blev her kastet. Først blev den omtalt som en ufarlig attrap af georgisk politi. Men ifølge BT d. 18. maj fandt FBI senere ud af, at granaten var ægte og kunne være eksploderet og har dræbt Bush.
-Granaten blev kastet, og ramte en pige, fortæller Brian Parmen fra FBI. Og den blev fundet bare 30 meter fra det sted, hvor præsidenten talte. Over 10.000 overværede talen på pladsen i centrum af Tbilisi, og granaten blev kastet under talen. Men ingen kom til skade, fordi den ikke eksploderede…
Sommeren skal vise, om Paven og Vatikanet på en særlig måde blev fyldt med Helligånden den 26. maj.
Henri.