Fra sygdom til sundhed
Er du også healer?
Jeg var til stede på et af dine møder i Københavnsområdet. Jeg kom af nysgerrighed og for at lære noget mere. Jeg er alternativ helbreder og forsøger at leve af det. Jeg vil nu gerne vide, om du ikke også er en alternativ helbreder, bare på din måde. Du talte for mig at høre først nogle smukke ord ud fra Bibelen om Kristus. Derefter brugte du dine hænder plus bøn. Det, der helbreder hos dig, er vel de samme kosmiske energier, som alle vi andre alternative bruger eller hvad?
Den Nysgerrige.
I Helligåndens kraft
Kære Nysgerrige
Til dit første spørgsmål, om jeg er alternativ helbreder, må jeg svare både ja og nej. Det gør jeg, fordi alternativ helbredelse af de syge kan defineres på mange forskellige måder.
Hvis vi definerer alternativ helbredelse på den traditionelle måde, som alle de behandlingsformer, der ikke er en del af det offentlige sundhedsvæsen, så må vi sige, at jeg arbejder med alternativ helbredelse. Jeg er nemlig ikke en del af det offentlige sundhedsvæsen.
Men jeg er ikke alternativ helbreder i den moderne forstand. Alt, hvad jeg foretager mig overfor de syge, bygger nemlig på Bibelen og Jesu undervisning og på flere tusinde års tradition inden for Kirken. Det kan du overbevise dig om ved at læse det herlige afsnit i Bibelen, der hedder Apostlenes Gerninger. Afsnittet kunne også kaldes Kristne med saft og kraft.
Nu er jeg langt fra inde i, hvilke kræfter eller energier de forskellige alternative helbredere bruger. Alternativ helbredelse er jo efterhånden et kæmpemæssigt område, der rummer alt fra zoneterapi og akupunktur over massage til krystal- og stenhealing, samt yoga med mere.
Hvis du derimod spørger, hvad jeg kalder mig selv, og, som du gør, hvad kraft jeg arbejder med, så er mit svar: Jeg er efterfølger af Jesus på hans anvisninger, som vi finder i Bibelen. Og den kraft, som helbreder de syge på mine møder, er Helligåndens kraft, formidlet gennem det, der i Bibelen kaldes: Kristus i mig.
Kristus i os mennesker er den overnaturlige virkelighed, som Bibelen konstant henviser til og opfordrer kristne til at leve i, for at verden kan se, at Gud er til, og miraklernes tid derfor ikke er forbi.
Men Kirken i Danmark som helhed har i nyere tid ikke brugt så megen tid på mirakler. Men alligevel begynder der nu at ske helbredelser rundt omkring i kirkerne til hjælp for de syge.
Derfor, kære Nysgerrige, bliv ved med at komme til møder, hvor Helligåndens kraft virker. Jesus siger i Johannes-evangeliet, At Talsmanden, Helligånden vil lære dig alt.
Din nysgerrighed vil nærme dig til Gud, og du vil komme til at forstå, at Han har en plan også for dig.
Når livet er svært
Kære Orla Lindskov
Jeg læste for nogen tid siden her i Udfordringen dit svar på et brev vedrørende selvmord. Dit svar gav mig trøst, da jeg selv er pårørende. For os, der hænger ved livet, er det at begå selvmord noget uforståeligt og skræmmende. Jeg føler, at vi mennesker har pligt til at leve, også når livet er tungt og svært.
I en samværsgruppe har vi talt om, hvorfor det ser ud til, at nogle familier næsten forfølges af selvmord. Har du en forklaring herpå? Jeg kan ikke forestille mig, at det bare er tilfældigt.
Du skrev også, at Guds tilgivelse er stor nok til også at rumme den synd, som selvmordet jo er. Det gav mig trøst. Dit svar var uden fordømmelse.
Vi mennesker skal virkelig behandle hinanden godt, for mobning, hån, negativ tale, at lægge skyld på hinanden osv. kan få uoverskuelige følger. Disse ting er med til at dræbe livet i os og med til at gøre os syge. Denne problematik har jeg tæt inde på livet.
Med venlig hilsen
En Pårørende.
Et svært spørgsmål
Kære Pårørende
Du er inde på et kompliceret spørgsmål.
Jo, jeg er også bekendt med, at nogle familier tilsyneladende forfølges af selvmord. Man kunne få den tanke, at det på en eller anden måde skyldes noget arveligt. En del af dem, der begår selvmord, er depression-syge. Tallene fra flere undersøgelser viser, at op mod 15 procent af dem, der lider af depression, begår selvmord.
Man erkender, at der kan ligge nogle biologiske, genetiske faktorer til grund for psykisk sygdom, også for depressioner, altså arvelige faktorer. Men man kender ikke disse forhold så nøje.
Et stort antal danskere lider i dag af depression. Det er alvorligt, og det er nødvendigt, at de får den nødvendige hjælp, da depression faktisk er en livstruende sygdom, som i værste fald kan ende med selvmord.
En anden forklaring på de selvmords-ramte familier kan være denne, at vi som mennesker på godt og ondt er forbilleder for hinanden. Det kunne vi kalde den sociale faktor. Denne faktor gælder også i familien, hvor vi kan sige, vi kommer rigtigt tæt ind på livet af hinanden.
Børnene er tilskuere til, hvordan far og mor løser deres livs konflikter. Vi kommer alle ud for umulige og tilsyneladende håbløse situationer. Hvis så børnene oplever, at en far eller mor vælger den udvej, der hedder selvmord, så kan barnet, når det før eller siden ender i svære situationer, se selvmordet som en acceptabel udvej.
Når jeg siger dette, gør jeg det ikke for at dømme selvmordere for de problemer, de påfører deres familie. Jeg gør det snarere for at understrege den kendsgerning, som Bibelen taler om, når den siger, at ingen lever for sig selv. Vore handlinger får ikke bare konsekvenser for os selv; men også for andre.
Dog tror jeg ikke, at selvmordere tænker så langt, eller rettere er i stand til at tænke så langt. En selvmorder har som regel isoleret sig selv væk fra omgivelserne, fra sine kære, er kommet i total afmagt i forhold til livet og er ophørt med at søge løsninger og udveje.
Det er derfor meget vigtigt, at vi som mennesker og som kristne er opmærksomme på hinanden, lytter til hinanden, vandrer tæt med hinanden, bærer hinandens byrder, taler håbets ord til hinanden. Ordet, som er og som rummer Jesus Kristus.
Ifølge Bibelen er vi ansvarlige for vores eget liv; men også medansvarlige for hinanden.
For fem år siden var jeg dødeligt syg af hjernebetændelse, forårsaget af virus, veldokumenteret og konstateret ved MR-scanning.
Ifølge lægens udsagn havde jeg ikke ét men begge ben i graven og holdt kun fast med en lillefinger. Min vægt var dengang 39 kg. Jeg oplevede, at engle kom for at hente mig; men jeg sagde, at jeg ikke var klar.
Jeg har selv bedt til Gud og har også tidligere været til forbøn med henblik på helbredelse. Hjernebetæn-delsen forårsagede, at mine hjernefunktioner var kraftigt nedsat. Mit skriftlige udtryk var som et skolebarns i de mindre klasser. Jeg blev tilkendt invalidepension allerede halvanden måned efter sygdommens udbrud. Ifølge lægerne var der intet håb om fuld helbredelse. Sandsynligvis kunne der komme en mulig bedring og derefter en forværring. Det var usandsynligt, at min levetid ville være mere end to år.
Efter opfordring af en veninde tog jeg med til en forbøns-gudstjeneste i Jels kirke (februar 2005). Jeg gik frem til forbøn som en af de første. Jeg oplevede, at Orla Lindskov så lige igennem mig, og at Gud var tilstede med sit helbredende nærvær.
Siden den aften har jeg været i klar bedring.
Men jeg døjede stadig med kronisk træthed. Mine kræfter var opbrugt, før aftensmaden skulle laves. Men i løbet af april forsvandt trætheden.
I de sidste tre uger har jeg pludselig fået fuld energi. Jeg oplever nu at have fuldt så mange kræfter, som før jeg blev syg.
Jeg vil gerne vide, om der kommer lignende møder i fremtiden?
K.A. Sønderjylland.
