Omvendelser – til kristendom
Vi bringer her uddrag af den i medierne meget omtalte
rapport om indvandrernes omvendelse til kristendommen
Uddrag af Dåb og religionsskifte. Mogens S. Mogensen. Unitas Forlag 2005. Kapitel 2: Undersøgelse af dåb af konvertitter.
Konsulent og ekstern lektor, forfatter til Dåb og religionsskifte. Har tidl. skrevet en ph.d. om omvendelser fra islam til kristendom i Nigeria
Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvor mange mennesker med en anden religiøs baggrund, der inden for de sidste fem år er konverteret til kristendommen og er blevet døbt i en kristen kirke.
Undersøgelsen omfatter:
– Folkekirken
– Den katolske Kirke
– Frikirkerne
– Migrantmenighederne
I en kristen forståelse af omvendelse bliver dåben som oftest opfattet som det afgørende punkt i processen. Samtidig er medlemskab af en kirke i de fleste kirkesamfund knyttet til dåben, således at dåb for konvertitter fra andre religioner er betingelsen for medlemskab. Af disse grunde, og fordi dåben ikke er en subjektiv følelse, men en ydre handling, som kan observeres og registreres, er denne undersøgelse om omvendelser bygget op omkring dåb.
Undersøgelsen af folkekirken omfatter kun sognemenighederne og ikke valgmenighederne. De undersøgte frikirker er Adventistkirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Metodistkirken, Missionsforbundet og Pinsekirken.
De lutherske frimenigheder, Frelsens Hær, og de uafhængige frikirker er ikke inddraget i undersøgelsen. Gruppen migrantmenigheder omfatter etniske og internationale menigheder, som er i kontakt med indvandrere med en ikke-kristen baggrund, især iranere, tamiler og vietnamesere.
I folkekirken er spørgeskemaet udsendt til alle 2057 sognepræster, provster, særpræster og hjælpepræster gennem de ti stifter med biskoppens anbefaling. I de øvrige kirker, hvor der også har været et godt samarbejde med kirkesamfundenes ledere, er den præst eller menighedsleder, som er ansvarlig for den enkelte menighed (eller for flere menigheder), blevet kontaktet. Præster eller ledere for i alt 328 menigheder fra den katolske kirke, frikirkerne og migrantmenighederne er blevet kontaktet. De, der ikke besvarede spørgsmålene i første omgang, er via email, brev eller telefon blevet rykket for et svar.
Undersøgelsen er foretaget i perioden september 2004 til april 2005 og dækker stort set perioden 2000-2004.
I spørgeskemaet blev der ikke direkte spurgt til dåb af børn af blandede ægteskaber, men mange præster har på eget initiativ opført, hvor mange af den slags dåb de har foretaget. Meget tyder på, at der har været en del flere, end der her er registreret.
1401 af folkekirkens 2057 præster har deltaget i undersøgelsen, dvs. en besvarelsesprocent på 68, hvilket er meget tilfredsstillende. I alle stifter har over halvdelen af præsterne svaret, og i 8 ud af 10 stifter ligger besvarelsesprocenten mellem 66 og 80.
Det var forventeligt, at der ville være flest af denne type dåb i de stifter, hvor de største byer København og Aarhus ligger, men det er bemærkelsesværdigt, at der er en stor spredning på alle stifter. Denne spredning ses også af, at over 80% af alle provstier er berørt. Inden for de sidste fem år har 10% af alle landets folkekirkepræster forestået en dåb af et menneske med en anden religiøs baggrund end kristendom.
I folkekirken udgør mennesker med muslimsk baggrund halvdelen af alle konvertitter, når der ses bort fra børn af blandede ægteskaber. Den næststørste gruppe er buddhisterne, fulgt af Jehovas Vidner, hinduer og jøder, mens antallet af sikher er ganske lille. Den forholdsvis store gruppe på 60 personer, som har en baggrund i andre religioner end de ovenfor nævnte, inkluderer bl.a. 18 personer med baggrund i Falun Gong, konfucianisme og andre kinesiske religioner, 6 mandæere, samt enkelte fra mormon-bevægelsen, ase-religionen, asiatiske, afrikanske traditionelle religioner samt nyreligiøse bevægelser.
Dåb af børn af blandede ægteskaber er medtaget her, fordi de har en hel del til fælles med dåb af mennesker med en anden religiøs baggrund end kristendom. Ca. 1/3 af disse børn af blandede ægteskaber har en muslimsk forælder, oftest en muslimsk far. Ca. en fjerdedel har en buddhistisk forælder, oftest en buddhistisk mor.
I alt 56 katolske menigheder, 227 frikirkemenigheder og 45 migrantmenigheder er blevet kontaktet. Den samlede svarprocent ligger på 67, og ingen af grupperne ligger under 62%. Denne høje svarprocent giver grund til at formode, at vi her får et ret præcist billede.
Det mest overraskende resultat er, at der finder forholdsvis få dåb af konverterede sted i den katolske kirke, nemlig kun 32, og i alt kun 57 i frikirkerne, mens det er i migrantkirkerne, at langt de fleste dåb har fundet sted i de seneste fem år, nemlig 261. Den katolske Kirke er vokset kraftigt de seneste år, og væksten er primært sket blandt indvandrere, men væksten har åbenbart næsten udelukkende fundet sted, ved at katolske indvandrere har tilsluttet sig kirken. Dog er 27 tidligere buddhister, især fra Vietnam hvorfra også mange katolikker er indvandret til Danmark, blevet døbt i Den katolske Kirke.
Blandt frikirkerne er det Pinsekirken, som har oplevet flest dåb af konvertitter fra andre religioner, nemlig 33, mens de øvrige frikirker alle ligger på under 10 dåb.
I 26 af de 31 migrantmenigheder har man inden for de seneste fem år døbt mennesker med baggrund i ikke-kristne religioner, i alt 261. De to største religiøse grupper repræsenteret er muslimer og hinduer med hhv. 113 og 111 dåb. I 16 farsi-talende menigheder, der især samler indvandrere fra Iran, er der blevet døbt 99 tidligere muslimer. I 10 tamilske menigheder, der især samler indvandrere fra Sri Lanka, er der blevet døbt 106 tidligere hinduer. Af de 17 buddhister er de 10 blevet døbt i en vietnamesisk menighed. De resterende 46 dåb er hovedsageligt foregået i internationale engelsktalende menigheder, enkelte dog i andre etniske menigheder med afrikansk eller kinesisk baggrund.
Knap halvdelen af disse er tidligere muslimer, hvoraf de fleste er iranere. Den næststørste gruppe er hinduer, de fleste tamiler, som udgør knap en fjerdedel af alle. Når der ses bort fra gruppen andre religioner, er buddhisterne den tredjestørste gruppe.
Det mest overraskende er, at det samlede antal dåb af konverterede i de øvrige kirker ikke er ret meget større end tallet i folkekirken, og at der inden for de seneste fem år er døbt lidt flere tidligere muslimer i folkekirken end i de øvrige kirker. Omvendt er der kun døbt 19 tidligere hinduer i folkekirken mod 121 i de øvrige kirker. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at der ikke har været dåb af tidligere jøder i de øvrige kirker, mens der har været 18 i folkekirken.
Når det gælder migrantmenighederne, så er de fleste muslimer, hinduer og buddhister blevet døbt ind i hhv. iranske, tamilske og vietnamesiske menigheder ofte som hele familier. Væksten er af forholdsvis ny dato. Alle farsi-talende menigheder, som hovedsageligt består af konvertitter fra Iran, er etableret inden for de seneste otte år. Ingen af de tamilsk-talende menigheder, som består både af kristne indvandrere især fra Sri Lanka, og indvandrere, som er konverteret, er mere end 10 år gamle.
Undersøgelsen bygger på svar fra 68% og 67% af de adspurgte i hhv. folkekirken og de øvrige kirker. Spørgsmålet er, hvor mange dåb der ikke er blevet registreret i denne undersøgelse?
Mens antallet formodes at være ret lille i lutherske valg- og frimenigheder, og Frelsens Hær ikke praktiserer dåb, tyder det på, at der i de ca. 25 uafhængige frikirker forekommer et vist antal dåb af konvertitter.
