Velfærd i bibelsk perspektiv
Fagforeningsformand efterlyste mere personligt ansvar for hinanden
Kristelig Fagbevægelses landsformand, Søren Fibiger Olesen, brugte Bibelen til at definere, hvad sand velfærd er, da han for nylig aflagde beretning på Kristelig Fagbevægelses repræsentantskabsmøde
– Ifølge Bibelen er velfærd andet og mere end materielle goder, slog Søren Fibiger Olesen fast over for de cirka 150 repræsentanter.
Han advarede mod at sætte lighedstegn mellem velfærd og mindst 40.000 kroner om måneden, største og bedste villa, to biler i carporten, to udenlandsrejser om året, dyre mærkevarer og bippende hitech-elektronik til hele familien.
– Velfærd har også at gøre med, hvordan vi har det mentalt, psykisk og åndeligt. Det hænger sammen med at være bevidst om, hvem man er, og med at have en indre ro. Desuden drejer velfærd sig ikke blot om at modtage. Der er lige så meget velfærd i at give til andre og være noget for andre.
Bibelen taler klart om, at vi har ansvar for hinandens velfærd, understregede landsformanden.
Han henviste blandt andet til Bibelens ord om, at vi skal tage os af enken og de faderløse, og at vi skal elske vores næste som os selv. Med udgangspunkt i disse to citater, pegede Søren Fibiger Olesen på, at ansvaret for hinandens velfærd både er et samfundsanliggende og et personligt anliggende.
– Velfærd handler ikke bare om, at jeg og min familie skal have det godt. Velfærd er også et fælles og samfundsmæssigt ansvar. Dette fælles ansvar klarer vi i høj grad via skatten. Men vi kan ikke overlade det til samfundet at tage sig af alt. Vi skal både bidrage til velfærden i det kollektive fællesskab og samtidig tage et personligt ansvar for hinanden, sagde Søren Fibiger Olesen.
Han satte desuden spørgsmålstegn ved, om øget vækst bare er lykken.
– Vi hører tit, at vækst er svaret på, hvordan vi skal bevare vores velfærd. Men kan vi udvikle os ud af alle problemer? Kan prisen ikke blive for høj? Vi er rigere, end vi nogensinde har været, men alligevel lyder det fra Velfærdskommissionen, at vi skal arbejde endnu mere for at skabe øget vækst. Samtidig går familier i opløsning, og 250.000 danskere lider af stress, som i langt de fleste tilfælde er arbejdsrelateret. Kunne det ikke tænkes, at der er en grænse for væksten, og at vi stedet ville udvikle os ved at skære ned? spurgte Søren Fibiger Olesen.
– ole
