Hjælp til forældre, som har mistet børn
Foreningen AGAPE ønsker at skabe et forum, hvor forældre, der har mistet et barn, får mulighed for at hjælpe hinanden og dele erfaringerne i et kristen fællesskab med den ramme af tryghed, omsorg og forbøn, som det indebærer.
Gennem en temadag med oplæg, samtale og udveksling af erfaringer ønsker AGAPE at give hjælp til at komme videre i sorgen over at have mistet sit barn.
Hver enkel forældre har sin historie og sin måde at takle smerten og sorgen på. Men gennem samtalen og fællesskabet gives der lejlighed til at spejle sig i de andre deltageres beretning og måske finde nye veje at gå.
Temadagen finder sted lørdag d. 3. september i Foreningen AGAPEs bygning i Silkeborg. Foredragsholderne er sognepræst Bjarne Hougaard, Hirtshals, og psykolog Bodil Kappelgaard, der arbejder hos Psykologgruppen i Skejby ved Århus.
Kun forældre, som selv har mistet et barn, inviteres til dagen, så alle ved, hvad det er at miste.
– hanne