Hvordan er en gudstjeneste i Thailand?
Det vil man kunne opleve søndag den 7. august kl. 10,30, når thai-missionærerne Ruth og Inchai Srisuwan prædiker, synger og danser ved gudstjenesten i Birkebjergkirken i Næstved. I Bangkok leder ægteparret Srisuwan menighedsarbejdet i storbyens slumkvarterer, hvor kristne menigheder er oprettet. Især mange børn og unge tager imod den kristne tro som en forvandlende kraft i deres liv.
Ægteparret anvender den traditionelle musik og dansestil fra Thailand. De er professionelle dansere og musikere og viser, hvordan Bibelens budskab kan formidles i gudstjenesten. Her kan man få nye impulser og ideer til fornyelse af kirkens gudstjeneste og form i den danske kontekst.
Gudstjenste og nadver ledes af Leo Hansen. Prædiken og sange vil blive tolket, og ved kirkekaffen kan man stille spørgsmål til missionsarbejdet i Thailand og til hjælpearbejdet efter tsunamien, hvor kirken i Thailand har gjort en stor indsats.
– hanne