Sat-7 sendte ekstra program om terrorbomben i Egypten

EGYPTEN – I forbindelse med terrorbomben i Sharm-El-Sheik forrige lørdag sendte den kristne tv-kanal Sat-7 en ekstra udsendelse.

De egyptiske kristne udtrykker stor medfølelse med ofrene for terrorbomben i Sharm-El-Sheik

Sat-7 sendte i forrige uge en ekstra udsendelse på kanalen Arabic Christian Channel i Egypten.
I programmet blev flere kristne ledere i landet interviewet om bombningen, blandt andet Safwat El Baidy, præsident for Den Evangelisk Lutherske Kirke i Egypten. Seerne blev også opfordret til at bede for situationen.
– Terrorisme kan ramme alle, uafhængig af religion eller land. Hvis man tænker på alle, som er døde, har hver og en af dem en familie bag sig, som vil lide resten af livet, siger Fouad Farid, direktør for Sat-7 i Egypten.
– KPK