Ægteskabskursus i Kvaglund

Kvaglund Kirke arrangerer ægteskabskursus igen. Kurset strækker sig over syv aftener med start den 28. september. Undervisningen kommer til at veksle mellem små oplæg og arbejde ægtefolk imellem, hvor parrene sammen skal finde svar på spørgsmål omkring deres parforhold. Kurset er derfor også kun for par.
Undervisningen foregår efter et fastlagt engelsk koncept, som er oversat til dansk, og kommer bl.a. til at omhandle emnerne: Kunsten at kommunikere, tilgivelsens kraft, et godt sexliv og kærligheden i funktion.
Dina