Amerikanerne vil gerne se på de ti bud
USA Ny meningsmåling viser, at 70 procent af amerikanerne synes det er i orden, at de ti bud hænger på offentlige bygninger.
En netop offentliggjort meningsmåling fra Christianity Today viser, at 70 procent af borgerne i USA synes det er i orden, når de ti bud hænger på offentlige steder. Yderligere 15 procent mener, det er i orden, blot visningen af budene har en historisk relevans.
Meningsmålingen er offentliggjort efter USAs højesteret i forrige måned afgjorde, at det kun skal være tilladt at vise de ti bud, når det kan begrundes med, at det er et historisk dokument, der ligger til grund for USAs forfatning.
-mbc