Debat uge 35
KD – den etiske vagthund
Det er interessant, hvordan Kristian Pahus fremstiller den spændende debat om, hvilket parti kristne bør stemme på i forbindelse med et valg. Kristian Pahus slår til tromme for, at alle kristne er en del af demokratiet og derved også har et frit valg til selvstændigt at vælge parti og side. Dette udgangspunkt er på alle områder korrekt og kan på ingen måde anfægtes.
Der, hvor skoen trykker, er vel, når kristne argumenterer for, at de indirekte bliver påtvunget at stemm
e på Kristendemokraterne, hvilket åbenlyst ikke hænger sammen med det frie demokrati. Jeg erfarede flere gange under valgkampen, at kristne valgte deres stemme ud fra, hvilket parti der gav dem mest i egen lomme, eller hvilket parti, der nu støttede deres eget fagområde bedst muligt.
Som kristen mener jeg, at der er nogle langt vigtigere og universelle holdninger, som vi bør støtte såsom: nej til abort, nej til porno, nej til stamcelleforsknin og nej til homoseksuelles mulighed for at adoptere børn samt ja til at forøge ulandsbistanden. Det er her, jeg mener, de fleste kristne, som stemmer på andet end KD, går galt i byen, når de nedprioriterer disse for mig at se vigtige kristne holdninger. De kristne i Danmark må gøre op med sig selv, om det er ens egne behov, der sættes i højsædet, eller kampen for de vigtige etiske grænser, der skal sættes af nogen.
Kristendemokratiet har et bud på alle politiske områder, og her kan man være enig eller uenig, men hvilken kristen kan være imod KDs etiske politik, som jeg mener bør sættes over, hvor meget vi nu betaler i skat, eller hvor mange midler der nu bliver givet til forskning. Så det handler om, hvordan vi prioriterer vores hjerteblod, de etiske mærkesager, i forhold til vores holdninger til alle andre politiske spørgsmål.
(Forkortet red.)
Peder Tind
Ydunsvej 49
Fredericia
Kristne politikere
Kristian Pahus har i disse spalter kritiseret Udfordringens holdning til sagen om Samuelskolen og bladets opbakning til kristne politikere. Hvad Samuelskolen angår, så kender jeg kun sagen fra avisernes spalter, men man får somme tider det indtryk, at når der er tale om noget kristent/kristeligt, så får man ikke en uvildig eller seriøs behandling. Politikere og embedsmænd, som rådgiver en minister, kan have kristendoms-diskriminerende holdninger, som de ikke kan lade ligge hjemme, når de er på arbejde. Lad mig tage nogle eksempler: Københavns skoleborgmester var på et tidspunkt ude efter kristne friskoler og det på et grundlag, der hvad angår faglighed, kunne ligge på et meget lille sted.
Foreningen Agape er for nylig kommet i søgelyset, fordi den vil hjælpe homofile med at leve med deres handicap, og straks truer socialministeren med at fratage foreningen dens tilskud. Udlændingestyrelsen hjemsender kristne til Iran på trods af, at den burde vide, at det er farligt at være kristen i Iran og ikke mindst farligt for mennesker, der har forladt den islamiske tro til fordel for kristendommen.
Tak til Henri Nissen, Solveig Berner og Udfordringen, som vel er det eneste blad her i landet, der tør have den holdning, at kristne bør stemme på kristne politikere. Det er beskæmmende, at nogen inden for den kirkelige verden kan have noget imod et blad med en så klar holdning til kristen-dommen. Vores lands kultur har da i 1000 år været præget af kristne værdier.
Knud Haaning Andersen
Rugvænget 73
7400 Herning
Eksorcisme
i tv
For en tid siden var der noget i tv om eksorcisme, hvor den tidl. kirkeminister ytrede betænkelighed ved, at nogle præster fortsat virkede i eksorcismen, og en læge kaldte dem for kvaksalvere.
Ja! Man kan roligt kalde de præster for kvaksalvere, når de ikke har vidst, hvad de havde med at gøre, for der skal meget til, og det er ikke alle og enhver, som kan klare en eksorcisme.
Men at tro, at det er passé, efter at Bibelen er skrevet, er dumhed, og hvorfor den forhenværende kirkeminister og andre er bange for dette, forstår jeg ikke, når selv samme folk vil tillade bøsser og lesbiske at blive gift i kirken, når det står som påbud i selve Bibelen, hvorimod der overhovedet intet står i Bibelen om, at man ikke må drive eksorcisme.
Der skal megen vilje og Helligånd til, og som sagt kan man ikke bare stoppe, hvis man synes, det bliver for hårdt for en; man er fanget i Satans spind, men når det er ovre, så vil Gud glæde sig med jer.
Men husk på at få baggrundsviden, før I starter, for det er altid folk selv, som har åbnet sig, så dæmonerne kunne komme ind, og når I ved, hvordan det er gået til, kan I bedre finde et startsted at begynde fra.
(Forkortet red.)
Jan Taripe Dallerup
Charlotte Muncksvej 21, st, th.
2400 København. NV.
