Hvad blev der af Brinsmead?

I juni bragte Udfordringen en boganmeldese af Robert Brinsmead „Dømt af evangeliet“, som er en skarp kritik af Adventistkirken, som Brinshead selv forlod. Men Dr. Richard Müller, som tilhører kirken, har undersøgt, hvad der blev af den skarpe kritiker.
(Bemærk venligts, at Udfordringen er uafhængig af adventistkirken og alle andre kirkesamfund og kirkelige organisationer.)Udfordringen bragte den 16.juni i år en boganmeldelse af Robert D. Brinsmeads bog, „Dømt af evangeliet“, udgivet af Luthersk Missionsforeningens Forlag, Logos Media. Da nogle af Udfordringens læsere måske har købt bogen, er det vigtigt, at dens læsere kender lidt til forfatterens baggrund.

Richard Müller er præst i Adventistkirken og ekstern lektor for Middle East University, Beirut, Libanon.

Brinsmead blev født den 9. Aug. 1933 og tilbragte sin barndom på bondegårde i isolerede egne af Australien.
Hans forældre var oprindelige Syvendedags Adventister, men da Robert var syv år gammel, blev familien medlemmer af en skismatisk Reformbevægelse. Men allerede tre år senere blev familien igen forbundet med Adventistkirken, selvom sympatien for nogle af Reformbevægelsens holdninger forblev hos familien i en tid.
Robert blev døbt i 1953, 20 år gammel. Det følgende år blev hans ældre søster, Hope, udelukket af Adventistkirken på grund af falsk lære. Robert og familien sympatiserede med Hope.
Da han var 22, besøgte han Adventisternes Avondale College i Australien for at studere nogle bibelske fag.
Snart begyndte han at udgive nogle skrifter, hvor han fremlagde f.eks. hans spekulationer om Daniels bog kap. 11. Senere førte det til andre udgivelser vedrørende Brinsmeads spekulationer om den himmelske helligdom og en perfektionisme, der var fremmed for Adventistkirken.
Dette betød, at han i 1959 ikke blev optaget på Avondale College. Man ville skåne hans tidligere medstuderende for hans hæretiske synspunkter. Men Brinsmead fandt hurtigt nogle sympatisører, organiserede alternative årsmøder, og begyndte specielt at søsætte sit „Awakening Movement“ (vækkelsesbevægelse) med fokus på syndfrihed.
Specielt hans perfektionistiske ideer har styrtet mange mennesker i store kvaler. Adventistkirken måtte gribe ind, han blev udelukket af menigheden i 1961, 29 år gammel. Det, som han beskylder Adventisterne for i ovennævnte bog, var hans egne teorier, som han projekterede til alle Adventister, som han senere bekæmpede. Kirken strakte sig langt for at forstå og vejlede Brinsmead.
Brinsmeads perfektionistiske periode kom til en afslutning ved slutningen af tresserne. Men mange af dem, han havde forgiftet med sin falske lære, holdt fast ved den, og det var Adventistkirken, der ved hjælp af sjælesorg og undervisning, skulle rede trådene ud, efter at han for længst havde kastet sig over et nyt emne.

I halvfjerdserne følte Brinsmead, nu havde han fundet evangeliet, troen på, at et menneske blev frelst alene ved tro. Hvis han havde læst de bøger at den forfatter, som han senere kritiserede, Ellen G. White, i et lidt større sammenhæng, så ville han havde fundet denne tro langt før han var begyndt på sine perfektionistiske teorier. Han behøvede kun at lytte til de tekster, der står i Adventisternes salmebog, med et bredt udsnit af salmerne fra salmedigtere af forskellig kristen observans, så ville han havde fattet, hvordan et menneske bliver frelst.
I halvfjerdserne bevæger Brinsmead sig mere i retning af det, som vi i teologisk konservative kredse ville kalde, en liberal tolkning af Bibelen, ved hjælp af den historisk kritiske metode. Denne metode anvender han i første omgang specielt på Det Gamle Testamente. Dermed blev rødderne til den kristne tro skåret over. I næste fase af hans liv, som vi vil se om lidt, anvender han den samme metode på Det Nye Testamente, hvor så selve kernen, Jesus Kristus, Guds Søn, der døde for vor skyld på korset, bliver udvisket fra hans trosopfattelse.

Selv om Brinsmead fra 1961 ikke længere var medlem af Adventistkirken, holdt han stadigvæk fast ved en del af Adventisternes tro, f.eks. at betragte sabbat (lørdag) som en hellig dag.
Dette skiftede dog i 1981, hvor han skrev en artikel i hans tidsskrift „Verdict“ med overskriften „Sabbatarianisme revurderet“. Men LogosMedia forlaget og deres sympatisører skal ikke fryde sig for tidligt. I det følgende år, skrev han i samme blad en artikel med titlen „Myten om de Ti Bud“.
Så røg den standard for et fromt liv, om hvilken Luther, Luthersk Missionsforenings store forbillede, både skrev den lille katekismus og den store. Firserne, som jeg allerede antydede, gik med, at Brinsmead ikke længere var interesseret i, hvad der egentlig stod i Bibelen. Han var ikke interesseret i, hvad grundteksten sagde, hvad der var grammatik, og hvad der var den historiske sammenhæng, men han var mere interesseret i Bibelen som en kultisk bog.
Bibelen blev læst med sociologiske, religionshistoriske øjne, inklusive Det Nye Testamente. Det meste der stod i Bibelen var myter og legender, der blev samlet op fra hedningers religioner.
Derfor er det ikke forbavsende og overraskende, at Brinsmead blev totalt apatisk overfor det, som han en gang med overbevisning forkyndte. Hele hans adventistiske, men også hans almen kristne trosgrundlag, smuldrede under hans fødder. Han vendte tilbage til sin bondegård, engagerede sig i lokal politik for en tid og prøvede at hjælpe mennesker på det sociale område.
Der blev ikke skrevet mere. Hele hans bibliotek på 3000 bind, blev overdraget til adventisternes Avondale College. Han havde ikke mere brug for bøgerne.
I 1998 markerede Brinsmead sig en gang til, for at opsummere sin nye fase i sit „trosliv“. Overskriften på denne artikel, trykt i hans tidsskrift „Verdict“, taler sit eget sprog: „Ingen Gud foroven.“
Nu er der ingen plads mere for Jesus, som Frelser og Forsoner. Alt dette er billeder, som den første menighed har opdigtet for at gøre den historiske Jesus til noget mere. Der er ingen treenig Gud, der er ingen jomfrufødsel, ingen stedfortrædende død, ingen mirakler, ingen opstandelse, ingen advent dvs. genkomst. „Gud“ er en slags ånd, livsånd, som findes overalt og i alle. Vi skal lytte til denne ånd og være gode mod hinanden.
Ved et interview, som en Larry Pahl har foretaget i 1999, blev Brinsmead stillet spørgsmålet, hvordan retfærdiggørelse nu sker i hans nye livssyn. Derpå kunne han kun svare: „Ved at gøre det rigtige“. Men hvad det rigtige er, kunne han ikke sige, for de Ti Bud findes ikke mere, derfor findes der heller ikke mere synd, med undtagelse af denne ene, nemlig ikke at handle menneskeligt. Nu har han fundet tilbage til hvor han startede, hans egne gerningers religion.
Dem, der læser „Dømt af evangeliet“, udgivet af Luthersk Missionsforeningens Forlag LogosMedia, skulle have dette i mente, når de læser bogen, som indeholder så mange fejl og modsætninger, at man egentlig ikke skulle bruge krudt på, at besvare den, specielt når man tænker på, ud fra hvilke præmisser bogen blev skrevet.
Brinsmead var på dette tidspunkt allerede begyndt at nedbryde, ikke bare Adventisterne specielle trospunkter, men hele den kristne tro. Derfor er det mig en gåde, at netop et trosforlag som LogosMedia, med et bekendende Luthersk Missionsforeningens bagland bag sig, kan udgive en sådan bog. Hvorfor udgive en 25 år gammel bog i 2005, skrevet af en tidligere Adventist med et forvrænget billede af Adventisternes tro, en der blev udelukket af kirken 20 år før han skrev ovennævnte bog og som for længst havde forladt kristendommen?
Man har måske glemt hvad Det Lutherske Verdensforbund efter flerårige konsultationer med Adventistkirken har skrevet om Adventisternes tro.

Selvom Brinsmead tror, at han er færdig med Gud og Bibelen, så har denne forfatter den faste overbevisning om, at Gud ikke er færdig med Brinsmead. Så længe der er liv, så længe er der håb. Det er mit ønske og min bøn, at Brinsmead måtte komme tilbage til troen på en nådig Gud, åbenbaret i Jesus Kristus.

Dette indlæg er blandt andet bygget på følgende kilder: Larry Pahl, Where is Robert Brinsmead?, Adventist Today, May-June 1999.
John Eager, ed., The Edges of Seventh-day Adventism, A Galilee Publication, Barangga Bay, Australia, uden dato.

Da Udfordringen så vidt muligt undgår polemik mellem kristne grupperinger, betragter vi dette som det sidste indlæg om Brinsmead i Udfordringen.
Interesserede kan skrive til Richard Müller, Strandvejen 110, 8721 Daugård, e-mail: richard.muller@adventist.dk
– eller til udgiveren af den omtalte bog, LogosMedia, ved forlagsredaktør Claus L. Munk, clm@logosmedia.dk