Ny sektionschef i Randers
Marianne Ehlers Feldborg fra Rødkærsbro er ansat som sektionschef i Support på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor i Randers. Support har ansvar for, at sagsbehandlerne på de 30 lokale afdelinger altid er opdateret med den nyeste viden til at servicere medlemmerne.
Marianne Ehlers Feldborg er 39 år og har en diplomuddannelse i ledelse. Hun har arbejdet hos Kristelig Fagbevægelse siden 1999.