„Du har ingen magt over mig“

Af Gert Grube
Lærer, digter, grundlægger af Bibelland m.m. Han har hver dag en ny andagt på sin hjemmeside bibelland.dk

Beretningen om blinde Bartimæus er kendt af de fleste.
Den er varm og befriende i sit indhold, fordi hjertets nød her får et konkret svar. Den blinde mand har utvivlsomt siddet ved vejsiden mange gange, men en dag er snakken og støjen anderledes, end den plejer at være, så han bliver nysgerrig. Han må have at vide, hvad der er galt og får svaret: „Jesus fra Nazaret går forbi!“ (Læs selv Luk.18,39).

Knap er ordene faldet, før den blinde råber højt: „Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!“ Men de, der går foran for at rydde vejen for Jesus, beder ham om at tie stille, ja, de nærmest truer ad ham. Det skal jo gå ordentlig til, mener de, når Jesus viser sig for folket. Men Bartimæus vil ikke tie, ingen hindringers råb og trussel skal få ham til at tie, så han råber endnu højere på Mesteren. Og det vidunderlige sker – Jesus står stille for at opfylde et stakkels menneskes behov.

Vi har før hørt, at nogle vil hindre Jesus i at udføre sin tjeneste. I samme kapitel hører vi om en flok mødre, som ønsker at Jesus skal velsigne deres børn. Men disciplene træder frækt til og truer ad dem. Jesus irettesætter dem og siger, at de små børn er velkomne, og ingen skal hindre dem i at få del i en velsignelse. Alle hindringers råben bliver fjernet, og Jesus udfører sin velsignede tjeneste.

Vi møder også fænomenet i beretningen om den kana´anæiske kvinde, som i sin dybeste nød vil have fat i Jesus. Disciplene blander sig og beder Jesus om at få hende fjernet, for hun passer ligesom ikke ind i selskabet. Men igen viser Jesus sig som alle hindringers overmand. Han overhører disciplene og lytter i stedet til kvinden, som bliver hjulpet.

Hindringers råben er også kendt i dag. Vi kan hver især have en dyb nød i vort hjerte over et og andet. Det kan være sygdom og svaghed. Det kan også være nød for ordets udbredelse, hvor hindringer kan tårne sig op. Eller noget helt tredje. Men da gælder det om at have vore tre beretninger i baghovedet, og så råbe så højt vi kan, så vore hindringers råben bliver bragt til tavshed, og Guds vilje føres igennem.

Jeg drømte en drøm…

Jeg drømte en nat, at jeg blev standset op af nogle banditter, som kun var ude på at gøre mig ondt. Jeg så én med et sømmelignende våben og sagde, at det måtte han ikke bruge. Straks styrtede anføreren ind på livet af mig, men dristigt holder jeg ham fast og sagde på engelsk: „In the name of Jesus Christ, you have no power over me!“ ( I Jesu Kristi navn, du har ingen magt over mig). Denne kommando fik manden til at opgive sit forehavende, og pludselig så jeg ham sidde magtesløs og fortumlet op af en mur, ja, næsten helt groggy. Jeg havde ikke slået ham, men blot brugt Jesu-navnet som et våben, og det var tilstrækkeligt.
Det var godt nok en drøm, men jeg tror, vi skal bruge drømmens indhold og sige midt i vore hindringers råben. „I Jesu Kristi navn, du har ingen magt over mig!“ og vi kunne så føje til: Sygdom og svaghed, du har ikke magt over mig.

Jesus sagde i øvrigt: „Sandelig siger jeg jer: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I kunne sige til dette bjerg: Løft dig op og kast dig i havet´, så skal det ske.“ Matt.21,21

BØN: Herre, du kender mit bjerg, jeg beder dig om at fjerne det. Din vilje ske. Amen