DR sætter fokus på døden

I onsdags kunne DR2’s seere følge det evigt aktuelle tema, der gentages på
DR1/TV den følgende onsdag.De fleste af os har svært ved at tackle det med døden. Vi ved, at ingen af os undgår den, og alligevel er det et emne, som vi helst viger udenom.

Amtssygehuset i Herlev

Nu belyser Danmarks Radio det vigtige emne fra vidt forskellige vinkler.
Vi møder blandt andet et ungt par, Mads og Ditte, der mistede deres datter i 2001. Deres verden faldt fra hinanden, og dele af omgivelserne havde særdeles vanskeligt ved at tackle og forstå parrets sorg.
Også sociolog Michael Hviid Jacobsen, der er den eneste herhjemme, der for alvor har forsket i danskernes forhold til døden, medvirker.
Du kan også møde Anna Kløvedals 15-årige datter Emilie. Det endte med, at Emilie døde, og her et år senere er sorgen stadigvæk lige omfattende.
På samme måde træffer vi også Thomas, der for et år siden fik konstateret livstruende kræft. Du kan følge familien i- gennem fire måneder, hvor sygdommen har udviklet sig alt for hurtigt. Familien håber nu, at Thomas kan holde sig rask nok til, at de kan nå en sidste udlandsrejse sammen.

Ingen død
uden en præst

Sygehuspræst Tom Kjær fortæller i udsendelsen, at han møder megen sorg og lidelse i sit arbejde, men han vil ikke bytte det med noget andet.
-For det giver mening, og er et meget livsbekræftende job.
Tom Kjær er præst på Amtssygehuset i Herlev, hvor der dør omkring 1500 patienter om året.
Endelig sluttes temaet af med et interview med Sussie Brandrup, der er psykolog ved Kræftens Bekæmpelse, ligesom man kan se en udsendelse om, hvordan mexicanerne fejrer deres døde slægtninge.
HBL