Bryd med selvoptagetheden
Vi er blevet afhængige af seloptagethed og konsum, siger gadepræsten Peder Thyssen
Du er gadepræst i Odense. Hvad består dit arbejde af?
– Det er opsøgende arbejde. Jeg tager af sted om formiddagen. Jeg har en trehjulet Christiania-cykel, jeg kører på og har kaffe og te i. Så kører jeg rundt, hvor brugerne er. Tilbyder dem en samtale. Tilbyder sjælesorg, kan man også kalde det.
Det afgørende er, at der er en der kommer og står til rådighed for disse mennesker, som gider snakke med dem.
Hvad er vigtigst for dig, når du er på gaden som gadepræst?
– Der er så meget, der er vigtigt. Det vigtigste er det guddommelige nærvær. Jeg kommer i embeds medfør. Det er et signal om, at jeg kommer fra kirken.
Når du kommer som præst, har du en anden position, og du har et embede, du kommer med. Det har en betydning. En god betydning. På den måde er man med til at fortælle disse mennesker, at de er vigtige og har betydning.
Hvad betyder teksten om kongesønnens bryllupsfest for dig?
– Den betyder for mig, at den er et udtryk for Guds store barmhjertighed, at han ikke giver op. Han vælger os. Derude hvor vi ikke kan bunde selv, hvor vi ikke kan mere selv, der laver han opsøgende arbejde.
Hvad er det for en invitation, Gud giver os i dag?
– Gud giver os en invitation til fred med os selv og til fred med ham. Det er en invitation til at komme i kontakt med ham. At beskæftige sig med, hvem Gud er, og at turde gøre det. At turde springe over sig selv, og sige, der er en Gud og han vil godt have, at vi beskæftiger os med ham og han vil også beskæftige sig med os.
Det er fred at finde ro i det forvirrede menneskeliv, vi i grunden lever.
Hvorhenne kan vi høre invitationen i dag?
– Den er overalt, hvor Guds ord lyder, hvor der er et vidnesbyrd om Kristus. Plus overalt hvor han selv vil – uafhængigt af os.
Hvorfor tror du, der er danskere, der siger nej til Guds invitation?
– Det gør de heller ikke! Det mener jeg ikke, de gør. De forstår den bare ikke endnu. Jeg tror ikke, at der er nogen, der, når de møder Gud, kan sige nej. Vi er ikke trængt ind endnu, har ikke været dygtige endnu.
Men der er mange andre ting, der bevæger os eller fylder os. Det er selvoptagethed og konsum. Det er overalt. Det er i kristne og fromme kredse og i meget verdslige kredse. Det lukker af for os. Vi er bjergtaget af det. Vi er narkomaner af det – hvis jeg skal være lidt provokerende. Afhængige af det.
Hvad kan vi gøre for at bryde afhængigheden?
– For Gud er alting muligt. Jeg har meget med afhængighed at gøre til daglig. Det er det, der lukker af. Det er det, der fylder os. Det er kun Gud, der kan løse os der.
Oplever du som gadepræst, ligesom i lignelsen, at der er andre, der med glæde tager imod invitationen?
– Jeg oplever nogen, som Gud er nådig overfor. Hvor han lige som bryder igennem denne afhængighedsskal og gør os fri.
Har du et godt råd til dem, der endnu ikke har taget imod Guds invitation?
– Jeg giver ikke gode råd – jeg inviterer og prædiker. Vi skal dele den kærlighed, som Gud har givet os. Det med løftede pegefingre eller give gode råd, det synes jeg ikke om.
Det er en fornøjelse at komme i kirke. Jeg møder folk, der undskylder, at de ikke kommer i kirke. Da siger jeg: Det er værst for dig selv!
