Du skal tilgive, for Gud har tilgivet dig
Hvad er din bedste oplevelse med tilgivelse?
– Det er, da jeg blev kristen. På trods af, at jeg er vokset op i en varm og kærlig familie med Jesus i centrum, og at jeg ikke skulle uden for hjemmet for at finde forbilleder, så vendte jeg det hele ryggen som 14-årig og lod oprør og det hele gribe mig. Jeg havde fire år, hvor jeg kastede mig ud i al slags synd.
Midt i alt det var der en af mine kammerater, der blev kristen. Den forvandling, jeg så, gjorde et stort indtryk på mig, så jeg igen begyndte at længes efter det, jeg havde fra min barndom.
Men jeg havde så meget fordømmelse og forkastelse i mig. Gud kunne ikke tilgive mig, når jeg havde syndet så bevidst. Jeg tog til et møde, hvor der var én, som talte om den tilgivelse, vi ikke fortjener. Det budskab slog benene væk under mig. Og det gav mig håb om, at der var redning for mig. Da gav jeg mit liv til Jesus.
Peter spørger Jesus, hvor mange gange han skal tilgive sin bror. Hvorfor tror du, han gerne vil have svar på det?
– Jeg tror, Peter havde brug for, at der var en grænse for, hvor meget man skal tilgive. Så når man har nået den grænse, kan vi med god samvittighed betale tilbage.
Det ligger i os mennesker, at der er en grænse for, hvad vi skal finde os i. Men Jesus kommer med den grænseløse tilgivelse. Det, Jesus ville lære Peter, var, at han ikke skulle tilgive til en vis grænse, men lade tilgivelse blive hans livsstil.
Hvorfor tror du, vi har så store problemer med at tilgive andre, der gør noget forkert mod os?
– Vi har så svært ved at tilgive os selv. Vi har så svært ved at tro på den grænseløse tilgivelse, Gud har til os.
Vi er så retfærdighedssøgende. Mange gange føler vi ikke, vi fortjener det. Det er det stærke ved evangeliet. Det er af nåde. Det er ufortjent.
Vi må lære at leve i troen på Guds ufortjente tilgivelse. Det er den største kærlighed.
Vi må blive i den og vide, at det er Guds gave til os.
Når Jesus taler om tilgivelse og mangel på tilgivelse, bliver han meget barsk i sin tale. Hvorfor det?
– Vi skal tilgive på samme måde, som han har tilgivet os. Sådan står der i Efeserbrevet 4,32. Vi skal ikke bare tilgive, som mennesker tilgiver generelt. De siger: – Jeg tilgiver, men glemmer aldrig det, han har gjort.
I Ordsprogenes Bog 20,10 står der, at Gud hader forskellige vægte. At bruge én vægt, når det gælder om at tage imod tilgivelse fra Jesus. Og så bruge en anden vægt, når det gælder at tilgive andre. Det gør Jesus gal.
Al synd vækker Guds vrede. Men utilgivelighedens synd vækker særligt Guds vrede. Han bliver barsk, når han møder kolde og små hjerter.
Hvad skal man gøre, når der er mennesker, som man føler, man bare ikke kan tilgive?
– Det er vigtigt at lære at forstå, at hævn, strid og utilgivelighed ikke bare skader den person, man ikke vil tilgive, man skader sig selv og den verden, man lever i. Derfor ser vi skilsmisser, krig, mord og fattigdom. Det kan man koge ned til utilgivelighed, hævn og strid.
Et rige i splid med sig selv kan ikke bestå, står der i Bibelen. Det forstod Nelson Mandela, da han blev Sydafrikas præsident. Desmond Tutu skriver i sin bog Ingen fremtid uden tilgivelse om den dag, Nelson Mandela blev indsat som præsident.
Der var der nogle, der skulle sidde i æreslogen. Det var familie og den nye regering. Men dér satte Nelson Mandela også den fangevogter, der i over 20 år havde mishandlet ham. Ikke for at ydmyge ham. Ikke for at vise, at nu var hævnens dag kommet. Men som et forbillede for hele Sydafrika, hvor han ville sige: – Jeg tror ikke på, at vi har en fremtid, uden at vi tilgiver hinanden. Jeg vil gerne være den første, der tilgiver.
Den forsoning og tilgivelse gør, at Sydafrika nu er et velsignet land.
Det tror jeg er godt at tænke på. Det er i grunden liv eller død for vores land og vores fremtid, at vi vælger at tilgive.
