– Jeg mødte Gud Down Under”
20-årige Maria Holm Larsen var på rejse rundt i Australien, da et møde med kristne fra Hillsong Church i Sydney ændrede hendes livMaria Holm Larsen har blå øjne. Men hun er bestemt ikke naiv. Derfor overraskede det hende selv, da hun stoppede op på gaden i Sydney, hvor en asiatisk kvinde med Bibelen i hånden introducerede hende til Gud og kristendommen.
– Normalt tager jeg ikke imod flyers eller stopper op, når folk agiterer for noget på gaden. Tværtimod ville jeg normalt tage halen mellem benene og skynde mig væk. Og jeg ville i al fald aldrig tage hen til et sted efter anvisning fra en fremmed på gaden.
Men den fredag i begyndelsen af december 2001 blev den dengang 19-årige student fra Hillerød stående og hørte på den evangeliserende kvinden. Om søndagen fulgte hun kvindens råd og tog bussen til Hillsong Church for at deltage i kirkens aftengudstjeneste.
– Set i bakspejlet kan jeg ikke forstå min egne reaktioner, fra da jeg blev stoppet på gaden. Det ligner slet ikke mig. Det var, som om det var planlagt, at det skulle ske, siger Maria Holm Larsen, som dog vedkender sig, at man som rygsækrejsende måske er mere åben overfor nye indtryk og ikke bange for at tjekke ting ud.
Maria Holm Larsen er både døbt og konfirmeret i Folkekirken. Men hun havde ikke noget forhold til den kristne tro.
– Op til konfirmationsalderen havde jeg en periode, hvor jeg troede. Min farmor og farfar døde, og min måde at holde kontakt med dem, var at tænke på, at de var i himlen og havde det godt der. Men ellers har jeg aldrig tænkt så meget over det med Gud.
Jeg brugte de følgende måneder til at læse hele Bibelen. Bibelen er en god guide til livet. Jeg læste om, hvem Gud er, og om hvordan Han ser mig som person
Det var derfor meget overvældende for den unge danske pige at sætte sine ben i den store pinsekirke, Hillsong Church, med 4.000 medlemmer. Kirken er for mange kristne verden over kendt for sin lovsang og store ungdomssamlinger.
– Jeg havde på fornemmelsen, at alle kendte alle, og jeg følte mig lidt alene. Men jeg blev spottet af en 30-årig kvinde, som kom hen og præsenterede sig som Laura, spurgte om jeg var ny i kirken, og om jeg ville sidde sammen med hende og hendes venner.
– Selve gudstjenesten var en positiv oplevelse. Jeg kan ikke huske prædiken, men jeg var meget betaget af musikken. Det var helt nyt for mig med lovsang. Men det var enormt powerfull at se folk stå sammen i enhed og synge, fortæller Maria, der stadig blander engelske og danske ord efter sit et år lange ophold i Australien.
Maria nynnede sangene på sin vej tilbage til vandrerhjemmet. Hun havde også fået en bibel, som hun straks begyndte at læse i.
Maria mødtes med Laura i løbet af ugen. Igennem hende blev hun introduceret til andre unge i kirken.
– De næste to-tre uger tjekkede jeg det hele ud. Jeg deltog i ungdomsmøder og gudstjenester i kirken, læste i Bibelen og hang ud med de unge kristne.
Den 23. december besluttede Maria sig for at give sit liv til Gud. Alene på værelset på vandrerhjemmet bad hun en bøn.
– Det faldt mig helt naturligt. Jeg bad Jesus komme ind i mit liv med tårerne trillende ned ad kinderne. Jeg har altid følt, jeg har haft et tomrum indeni. Jeg har forsøgt at fylde det med alt muligt andet. Nu vidste jeg, at jeg havde fundet det, jeg altid havde længtes efter indeni.
– Mit liv vendte 180 grader den dag, erklærer Maria.
På spørgsmålet, hvordan hun oplever den forandring, svarer hun:
– I stedet for at se et halvtomt glas, ser jeg nu et halvfuldt glas. Jeg ser alt i et helt andet perspektiv. Mit liv har fået nye muligheder og nyt indhold, fortæller hun glad.
Det blev ikke til mere med at rejse rundt og se Australien. I stedet begyndte hun en anden rejse i troen og som menneske.
– Jeg brugte de følgende måneder til at læse hele Bibelen. Bibelen er en god guide til livet. Jeg læste om, hvem Gud er, og om hvordan Han ser mig som person.
Set i bakspejlet kan jeg ikke forstå min egne reaktioner, fra da jeg blev stoppet på gaden. Det ligner slet ikke mig. Det var, som om det var planlagt, at det skulle ske
– Jeg var tørstig efter at lære mere om Gud, og jeg brugte meget tid i kirken og med de nye kristne venner, som jeg kunne stille mine spørgsmål til. Kristenlivet faldt mig på den måde helt naturligt, og jeg følte, jeg fik mere, end jeg gav afkald på, fortæller Maria, der med tiden også blev involveret i kirkens teenagearbejde og lovsangskor.
Personlighedsmæssigt skete der også en forandring med Maria.
– For første gang i mit liv begyndte jeg at åbne mig op for andre. Af frygt for at blive såret, har jeg tidligere haft svært ved at lade andre komme helt tæt på.
– Det var fedt, at jeg kom til tro, mens jeg var i Australien. Jeg havde ingen forpligtelser, og ingen jeg skulle tage hensyn til, eller som kunne tage mig væk fra troen. Jeg levede i en kristen osteklokke. Der var kun en vej, og det var frem!
Hjemme i Danmark var hendes familie og venner imidlertid meget bekymret for Maria.
– De troede jeg var kommet ind i en sekt, forklarer Maria og erkender, at hun nok stadig var i wauuh-fasen, da hun første gang skrev hjem om sin omvendelse.
– Jeg måtte sætte mig ned og skrive en detaljeret mail, hvor jeg jordnært forklarede, hvad det var for en kirke, jeg kom i, hvad den stod for og henvise til kirkens hjemmeside.
Det var heller ikke helt let for Maria at komme hjem igen. Hun var så uheldig at brække sin ene fod og måtte flyves hjem i september sidste år, ni måneder efter at hun var kommet til tro.
– Jeg var hjemme, men følte mig ikke hjemme, fortæller Maria.
Hendes familie var stadig lidt skeptiske. Nogle af hendes venner stoppede venskabet, nogle spurgte til hendes nye tro, mens andre igen stadig håber, at hun bliver den gamle Maria.
– Før var jeg bare en ganske almindelig teenager, med på fest og hvad der dertil hører. Jeg kan stadig godt lide at tage til nogle fester, men jeg drikker ikke mere. Så nogle af mine venner synes, jeg er blevet kedelig.
Men Maria keder sig ikke. Hun er lykkelig for sit nye liv. I efteråret fandt hun også en kirke at komme i, Karisma Center i København, som har tæt tilknytning til Hillsong Church i Australien.
– Her føler jeg mig hjemme. Jeg har fået nye kristne venner og suger til mig. Jeg er stadig ny i troen, og jeg har endnu meget at lære. Jeg er sulten efter at kende Gud, slutter 20-årige Maria Holm Larsen, der lige nu er i fuld gang med at finde sig et job.
