Teorien, der aldrig er bevist
Selv om evolutions-teorien aldrig er bevist, fremlægges den ofte som faktaDet er en stor overraskelse for de fleste, at udviklingslæren slet ikke er bevist. I skoler, tv-programmer, bøger osv. fremlægges den nemlig, som om den var ren fakta.Men både Darwins forældede teorier om, at mennesket skulle være udviklet fra aberne, og de senere tilpasninger af teorien bygger på antagelser. Det ER teorier, slet og ret.
Det lyder ellers så imponerende, når man f.eks. fortæller, at dinosaurerne levede for 65 millioner år siden. Sandheden er, at det aner man intet om. Lige så lidt som man véd, hvornår de første mennesker levede. Det er kun teorier.
Som regel daterer man fossile fund efter, hvilket geologisk jordlag de findes i. Det bygger også på en teori. Nemlig teorien om, at disse geologiske lag er dannet gennem milliarder af års udvikling. Indtil 1700-tallet gik man ellers ud fra, at de geologiske lag var dannet ved bundfældning fra den store syndflod, som næsten alle verdens kulturer fortæller om.
Men i et oprør imod kirken og Bibelen fremkom den skotske sagfører Lyell i 1800-tallet med teorien om, at der aldrig havde været en sådan (eller andre) katastrofer. Alt var udviklet i samme umærkelige tempo, som vi nu (ikke) kan iagttage.
Senere har evolutions-tilhængerne indrømmet, at der HAR været flere enorme katastrofer. Og studerer man de gamle kilder, er der heller næppe tvivl om, at der har været en enorm syndflods-oversvømmelse. (Læs blot dokumentationen i min bog: Noahs Ark – fundet igen? Forlaget Scandinavia 2005.)
Men sådan bruges to ubeviste teorier til at bekræfte hinanden…! Det er fint nok med teorier. Men giv plads til flere.
Den nyeste forskning om intelligent design tyder på, at naturen omkring os er alt andet end tilfældig. Der er et mønster i den, som ikke kan være tilfældigt.
Der er en intelligent kraft bagved.