Gunhild og Magne hjælper de fattige i Ukraine

Det var som bibelsmugler, Gunhild Kåsastul første gang besøgte Ukraine. Nu bringer hun og hendes mand Magne nødhjælp til de fattige i landetGunhild og Magne Kåsastul fra Århus er aktive i Pinsekirkens nødhjælpsarbejde API Aid. De var i oktober i Ukraine for at forberede en nødhjælpstransport. Men for Gunhild var det også et gensyn med det land, hun i sin ungdom smuglede bibler til.Gunhild og Magne Kåsastul sidder på et hotelværelse i byen Izmail i det sydvestlige hjørne af Ukraine.
De er rejst dertil sammen med en gruppe kristne fra Pinsekirken i Korsør og Pinsekirken i Århus. Formålet med turen er blandt andet at forberede en ny sending humanitær hjælp.
Nu sidder de og gør status over de seneste fem år af deres liv, hvor de er blevet dybt involveret i at sende nødhjælp fra Danmark til Ukraine og Afrika.

Gunhild fortæller med en iver, der vidner om et stort personligt engagement. Hun afslører, at hun ikke ser det som en tilfældighed, at hun er i Ukraine.
– For mit vedkommende startede det, da jeg var teenager. Jeg oplevede, at Gud begyndte at lægge det på mit hjerte, at jeg skulle bede for de kristne i Østeuropa, fortæller Gunhild.
– Jeg har bedt for, at de måtte bevare troen. Jeg læste også mange bøger om, hvordan de kristne havde det, og særligt om martyrerne.
Medlidenheden med de forfulgte kristne gjorde, at Gunhild i slutningen af 1960’erne fik kontakt med Hans Kristian Neerskov, dengang han etablerede sit arbejde i Østblokken. Hun arbejdede en overgang som sekretær for Dansk Europamission og var også selv med til at smugle bibler ind i flere østeuropæiske lande.
– Vi var to piger, som tog på et krydstogt i Sortehavet. Vi havde fået bibler med, som vi skulle aflevere i Bulgarien, Jugoslavien og på Jalta i Sovjetunionen, fortæller Gunhild.
– Det gik egentlig meget let, for vi gemte os blandt de andre. Vi var mange på sådan et krydstogtskib, så de kunne ikke undersøge os alle sammen.
Hun var dengang klar over farerne, men var sikker på, hun gjorde det rigtige.
– Jeg tror på, Gud har holdt hånden over de bibler, vi havde med, så de er kommet i de rette hænder, siger Gunhild med sikkerhed i stemmen.

Gunhild glemte ikke de kristne i Østeuropa, og da hun blev inviteret med på en tur til Tjernobyl i Ukraine, var hun ikke sen til at sige ja.
– Faktisk vidste jeg ikke dengang, at Jalta, som jeg havde smuglet bibler til, var en del af Ukraine, siger Gunhild.
– Men da de spurgte, om nogen ville med til Tjernobyl, sagde jeg til Magne. – Der skal jeg med!
Det er nu fem år siden, at Gunhild rejste til Ukraine med denne gruppe og fik kontakt med en kirke i byen Buccac i nærheden af Tjernobyl.
Sammen med en gruppe fra Århus Pinsekirke var hun med til at starte API Aid, som kirkens hjælpearbejde hedder. De seneste år har Gunhild og Magne arbejdet intensivt i API Aid’s genbrugsbutik og har sendt flere containere med hjælp til Tjernobyl-området.

Omkring årsskiftet tog arbejdet dog en vending. Deres kontaktperson i Ukraine meddelte pludselig, at han måtte afbryde samarbejdet, da han skulle til udlandet. Her stod man så i Århus med en lastbil fyldt med tøj, som skulle have været til Ukraine.

Umiddelbart inden kontakten med kirken i Tjernobylområdet gik i vasken, fik API Aid kontakt med Korsør Pinsekirke. De havde ønsket at sende noget tøj med til et andet sted i Ukraine, nemlig Izmail.
– Det var fantastisk. Jeg sendte en mail til Preben Westh, der er præst i Pinsekirken i Korsør, og forklarede ham, at vi ikke kunne hjælpe med at sende de sække til Ukraine, fortæller Gunhild.
– Men der gik ikke en time, så kom der en mail tilbage: Lad os stå sammen om Izmail!
Det var startskuddet på et nyt samarbejde om nødhjælp til Ukraine, og Gunhild er ikke i tvivl om, at det var Gud, der sørgede for et gennembrud.
– Kort forinden vidste vi ikke noget om, at Pinsekirken i Korsør påtænkte et projekt i Ukraine, så for os var det en bekræftelse på, at Herren stadig er med i vores arbejde, siger Gunhild begejstet.

Under opholdet i Izmail i oktober besøger gruppen fra Danmark en lokal karismatisk kirke. Kirken har selv et velgørenhedsarbejde, som rækker ud til fængsler, sygehuse og andre institutioner. Og gruppen bliver blandt andet taget med på byens børnehospital.
Den jødiske overlæge viser rundt på de forskellige stuer. Sengene er af jern og nok mindst 30 år gamle. På undersøgelsesværelserne står nogle få, men gamle apparater, der minder om en læge-praksis i Danmark for 40 år siden.
Midlerne er så få, at man ikke har råd til at give børnene mad. Det er forældrene selv nødt til at medbringe på hospitalet. Ja, man har ikke engang råd til at give den livsnødvendige medicin.
Gunhild og Magne stopper op i et rum, hvor der ligger to spædbørn i hver sin seng. På væggen over en af sengene hænger en lille lap papir, hvor der står et pigenavn og en dato.
Da overlægen forklarer, at disse børn er fundet på gaden, er det, som om Gunhild og Magnes opmærksomhed kun er på de små børn. Der bliver ikke sagt mange ord, men al opmærksomheden bliver brugt til at få et lille smil frem på barnets læber.

Turen går videre til byens alderdomshjem. I Ukraine er det normalt, at den yngre generation tager sig af den ældre. Men dem, som ikke har nogle til at forsørge sig, ender på alderdomshjemmet.
– For mig var alderdomshjemmet noget af det sværeste at se på, fortæller Gunhild.
– Der bor tre ældre mennesker sammen på et lille hummer. Tre gamle, forslidte mennesker, der ikke ejer noget som helst. De sidder der helt krumbøjet af slid. Og så skal de ende deres dage med at sidde på sådant et værelse, siger Gunhild med beklagelse og medfølelse i stemmen.
Det er ikke kun værelserne, men også toiletterne, der fanger hendes opmærksomhed.
– Toiletforholdene var frygtelige. At tænke sig, at der kun er et lille badekar til 36 gamle mennesker.
Gunhild er ikke et sekund i tvivl om, hvad hun og vennerne fra API Aid skal gøre.
– Netop dér vil jeg være med til at hjælpe. Jeg vil gerne gøre det bedre for de ældre, siger Gunhild.

Hjemme i Danmark er Gunhild og Magne nu klar til at sende den første lastbil med humanitær hjælp af sted til Izmail. Men kirken i Ukraine mangler at få den endelige godkendelse fra myndighederne.
– Vi venter hver dag, at tilladelsen er kommet i hus, fortæller Gunhild, der dog har brugt ventetiden til noget konstruktivt.
– Herning Sygehus har doneret et glucometer, og gennem vores menighed har vi fået ca. 30 dundyner, som alt sammen vil blive afleveret på alderdomshjemmet. Vi har også fået nogle babydyner og juniordyner til børnehospitalet.
Gunhild slutter med at fortælle, at API Aid netop har sendt et beløb fra overskuddet fra genbrugsbutikken, så der igen kan købes mad og medicin til børnehospitalet.