Kristne værdier er den bedste terrorbeskyttelse
Spedalskhedsmissionen i Bangladesh frygter ikke islamisering. Hjælpearbejdet har skabt goodwill i befolkningenBANGLADESH – Vi mærker også en øget islamisering i Bangladesh. Men vi er ikke bange, for den lokale befolkning beskytter os.
Det fortæller Prodip Pramanik, der er leder af det danske spedalskhedsarbejde i Bangladesh. Prodip besøgte for nylig Danmark for at fortælle om arbejdet, der blev startet af Dansk Santalmission i 1977 og overdraget til Spedalskhedsmissionen i Danmark i 1997. To hospitaler, 70 klinikker og et omfattende rehabiliteringsprogram giver goodwill hos de 6,5 millioner indbyggere i et område på størrelse med Fyn.
– 84 procent af vores 224 ansatte er enten muslimer eller hinduer, fortæller Prodip Pramanik.
– Men efter at de har afsluttet et grundlæggende ni måneders kursus, tænker, taler og opfører de sig som kristne. Selv deres udseende er smartere. Hele deres ændrede adfærd mærkes tydeligt, når de kommer ud på klinikkerne eller på feltbesøg i landsbyerne. Og det kan folk lide.
lokalbefolkning
Prodip tør ikke garantere, at Spedalskhedsmissionen undgår problemer med ekstreme muslimer i fremtiden. Men han ved, at over 20 års hjælpearbejde ud fra kristne værdier har efterladt varige spor i lokalsamfundet.
– Vi har vist vores kristendom i praksis. Derfor ved jeg, at vore klinikker bliver beskyttet af den lokale befolkning.
Spedalskhedsmissionen lægger vægt på de kristne værdier, fortæller Prodip. Derfor starter dagen på hospitalerne og rehabiliteringscentret altid med en andagt:
– Når vi spørger, om der er noget, vi skal bede for, løfter også muslimerne deres hænder: Bed for mig, bed for min kone, min familie osv. Og så beder de! Og deres bønner er ofte meget mere intense end vores.
Prodip Pramanik overtog som den første bengaler ledelsen af det store spedalskhedsarbejde i Bangladesh for fem år siden. Før det var han i 24 år ansat af Det Lutherske Verdensforbund som leder af udviklingsprojekter på landsbyniveau i Bangladesh – projekter der også har været støttet af Folkekirkens Nødhjælp herhjemme.
Spedalskhedsmissionen i Danmark overtog ansvaret for spedalskhedsarbejdet i Bangladesh i marts 1997. Men det danske engagement går længere tilbage. De sidste 20 år er 90 procent af budgettet blevet dækket af dansk udviklingsstøtte gennem Danida. Fra 1. januar 2006 overtages ansvaret af Den Internationale Spedalsk-hedsmission (TLMI). I samme ombæring bliver arbejdet opdelt i en forskningsdel, en hospi-talsdel og en rehabiliteringsdel. Man håber således på fortsat at kunne modtage støtte fra Danmark til de enkelte projekter.
For spedalskhedsarbejdet bærer frugt:
– Vi oplever et faldende antal nye spedalskhedstilfælde, oplyser Prodip Pramanik.
– I 1993 blev der opdaget 1965 nye tilfælde i området. Sidste år var der kun 1371 nye tilfælde.
Det skyldes især et stort forebyggende arbejde ud fra de 70 klinikker:
– Vores feltarbejdere gør et stort prisværdigt arbejde. I skoler og på torve i landsbyer fremfører de små teaterstykker, som informerer om sygdommens symptomer, og hvor afgørende det er at gå til kontrol hos lægen. Skolebørn husker jo godt, så jo tidligere vi kan oplyse om spedalskhed, jo større præventiv virkning vil det have.
Spedalskhedsmissionen inddrager også de traditionelle naturhelbredere i arbejdet:
– Selv om de lokale village doctors langt fra er kvalificerede læger, så er de dog en ressource, fordi de er accepterede af lokalbefolkningen. Vi giver dem et tre måneders kursus, og så ved de ofte mere om spedalskhed end rigtige læger.
Spedalskhedsmissionen har et godt samarbejde med myndighederne i Bangladesh, som betaler al hospitalets medicin. Den særlige MDT spedalskhedsmedicin gives dog gratis til alle spedalske i verden af medicinalfirmaet Novartis.
Spedalskhedsmissionen tilbyder kurser for det offentlige sundhedspersonale. Men det er svært at trænge igennem til dem, indrømmer Prodip Pramanik:
– Når man er spedalsk, er man udstødt af samfundet. Det er dyrt at medicinere og genoptræne den spedalske. Derfor er der en tendens blandt læger til at ignorere problemet.
– Forleden mødte jeg en dreng, som var blevet behandlet af sin egen læge. Lægen sagde, pletterne på hans hud blot var en hudsygdom og behandlede ham derefter i fire år. Først da drengen fik lammelser i hænderne, blev lægen klar over, at det var spedalskhed og sendte ham til vort hospital.
Men da var det for sent. Nu er drengens liv ødelagt.
Spedalskhedsmissionen prøver dog at hjælpe de spedalske tilbage til et værdigt liv ved at lære dem et håndværk og give dem lån til at starte små virksomheder:
– Vi siger til dem: Det kan godt være, I ikke har flere fingre, men I har stadig jeres hoved! Brug det til at skabe jer en ny tilværelse! Gud har virkelig velsignet os og bragt mange udstødte tilbage i samfundet på den måde, slutter Prodip Pramanik.
