Biskoppen, der fik form af Coca Cola
Det kan være svært at overbevise de mindste om, at den tykke skæggede mand i stormagasinet ikke eksisterer i virkeligheden. De fleste børn kan fortælle historierne om julemanden, hans julegavefabrik i Grønland og det store rensdyrridt den 24. december.
I virkelighedens verden var julemanden, eller Santa Claus, som han hedder i den engelsksprogede verden, slet ikke fra Grønland. Sankt Nikolaos var kristen biskop i 300-tallet i byen Myra, der nu hedder Demre og ligger på den populære tyrkiske riviera.
Det er i hvert fald, hvad overleveringerne siger. I virkeligheden er det ikke meget, man ved om Nikolaos, og der har sandsynligvis været flere personer af samme navn, som er blevet blandet godt og grundigt sammen i overleveringerne.
At blive udråbt til helgen kræver normalt mirakler, og dem var Nikolaos liv fyldt af. Alene måden, han blev biskop på, var ganske usædvanlig. Menigheden havde besluttet, at den næste, der trådte ind ad døren, skulle være biskop, og det var altså Nikolaos.
En bestemt beretning ligger til grund for en række af de funktioner, vi forbinder med julemanden i dag.
En købmand i Myra var gået fallit og kunne derfor ikke betale en passende medgift for sine tre døtre. Derfor var døtrenes eneste udvej at ernære sig ved prostitution. For at redde pigerne fra denne skæbne sørgede Nikolaos for, at tre sække med guld blev kastet over muren ind til købmanden. I andre udgaver af den historie sender han sækkene ned gennem skorstenen.
Nikolaos blev i det hele taget kendt for sin gavmildhed. Men når han gav penge til de nødlidende, skete det altid, så modtageren af gaven ikke opdagede, hvor pengene kom fra. Nikolaos skulle ifølge en anden legende have opvakt tre brødre fra de døde.
Nikolaos bemærkelsesværdige liv gjorde, at han blev skytshelgen for mange forskellige befolkningsgrupper. For skolebørnene og de intellektuelle. For søfolk og rejsende. Og også for de mennesker, der typisk blev set ned på: tyve, fanger, pengeudlånere og prostituerede.
Sankt Nikolaos dag er den 6. december, men det var næppe datoen i december, der forbandt ham med julen. Måske var det snarere, at han var blandt de biskopper, der deltog i koncilet i Nikæa. Her besluttede man sig for at fejre Jesu fødselsdag natten mellem den 24. og 25. december.
I 1200-tallets Frankrig opstod den Sankt Nikolaos, der mest minder om ham fra indkøbscentret. På Nikolaos dag, den 6. december, klædte blandt andet skolelærere sig ud som biskoppen og delte gaver ud til de artige børn. Kun de artige!
De, som ingen gaver fik, forbandt naturligvis ikke Sankt Nikolaus med noget godt. Derfor skildres han i mange traditioner som én, der straffer, og fremstilles nogle steder direkte som en djævel.
Nutidens tykmavede herre med langt hvidt skæg har næppe udseendet til fælles med biskoppen i Myra. Vores billede af julemanden blev nemlig skabt som et reklamefremstød for CocaCola i 1931. Billedet blev stadfæstet året efter, da Disney valgte en CocaCola-lignende julemand i en populær tegnefilm.
En række af julemandens funktioner skyldes dog den amerikanske digter Clemens Clarke Moore, som i 1822 skrev et juledigt til sine egne børn. Her beskrev han, hvordan julemanden kom ned gennem skorstenen. Han flyttede Santas gaveuddeling fra den 6. december til julenat. Og det var Moore, der opfandt de flyvende rensdyr, der fragter julemanden rundt med gaver.
Digtet skulle slet ikke have været offentliggjort, men det blev det. Og i dag er det lige så legendarisk i USA, som Peters Jul er i Danmark.
Hvor julemanden holder til, er der gennem årene kommet mange bud på. Mens danske børn sender breve til Grønland, sender de amerikanske til Alaska, og i mange lande sendes brevene til det nordlige Finland. Også det nordlige Norge begynder nu at gøre krav på julemandens hjermsted. Men også mere eksotiske tilholdssteder er på tale. I Ghana lærer børnene for eksempel, at julemanden kommer fra junglen.
Kilder: www.olestig.dk
www.christianitytoday.com
