Guds flammende arme greb mesterkokken
En sen nattetime oplevede Pauli Guds kærlighed som aldrig tidligere. Det satte hans liv i kontrast og satte ham over for et valg, som han hurtigt tog konsekvensen af 30-årige Pauli Lindskov Beck er ud af en søskendeflok på seks, der er vokset op i gode trygge kår i en slægt, der har rødder tilbage til nogle af pionererne i Apostolsk Kirke, nemlig gårdejer Hans Beck og Edvard Olsen.
Paulis forældre har været missionærer på Kaniki-Centrets College i Zambia i en årrække, hvor Pauli gik i skole.
Kort sagt så er Pauli flasket op med kristendommen. Men efter skoletiden på Fyn gled det lidt i baggrunden for den unge ambitiøse mand, der arbejdede målrettet på at gøre karriere indenfor kokkefaget.
Efter sin uddannelse som kok på Hotel Knudsens Gaard i Odense gjorde Pauli nærmest lynkarriere.
Han fik en kontrakt i Frankrig, hvor han arbejdede på to internationalt anerkendte restauranter med stjerner i den såkaldte Michelin-guide, der er en garanti for en ypperlig kulinarisk smagsoplevelse i verdensklasse.
Kun ganske få restauranter i Danmark kan bryste sig af en Michelin-stjerne på menukortet. Opholdet i Frankrig var med til at gøre Pauli til specialist i det franske og det italienske køkken.
– Jeg arbejdede seks eller syv dage om ugen i 13-16 timer daglig, fortæller Pauli, der efter hjemkomsten til Danmark blev køkkenchef og daglig leder på flere fornemme restauranter som for eksempel Pro Tempora, Restaurant Under Lindetræet og Brasserie Olivia. Han blev også efterspurgt til at kokkerere i programmer på TV2, DR1 og P3 og skrive i Fyens Stiftstidende og Alt for Damerne.
Udfordringen møder Pauli i Café KANT i Københavns Kristne Kulturcenter på Drejervej, hvor han har været kok i nogle måneder. Det kræver en forklaring, at Pauli pludselig er trådt nogle skridt ned ad kokkekarrierens rangstige.
Forklaringen hedder Jesus.
– I restaurationsbranchen har jeg altid arbejdet hårdt. Mit arbejde var mit liv. Det var dét, jeg levede og åndede for. Jeg har dog aldrig vendt evangeliet ryggen som sådan. Jeg har talt om Gud til andre hele tiden men levede ikke et kristent liv.
Efter en hård og stresset arbejdsdag i restauranten var det normalt at blive hængende efter fyraften og drikke et par øl eller flere. Så det blev til en del alkohol for mit vedkommende.
– I en lang periode fik jeg det rigtig dårligt og trist med mig selv. Jeg havde jo egentlig alt, jeg havde nået mit mål inden for mit fag, men alligevel følte jeg sommetider, at jeg ingenting havde.
– Jeg havde også i en periode en frygtelig skyldfølelse, fordi en kollega havde begået selvmord. Jeg følte, at jeg skulle have fortalt ham om Jesus. Han havde talt om sine problemer. Jeg havde også prøvet at sige lidt til ham om Gud, for jeg havde aldrig aflagt den kristne tro, men mit liv afspejlede det ikke. Skyldfølelse lå som en tung dyne hen over mig – i perioder havde jeg slet ikke lyst til at leve. Jeg var frustreret og begyndte at råbe til Gud, fortæller Pauli.
For snart to år siden skete der noget afgørende i Paulis liv en aften, han var gået i seng.
– Jeg ser pludselig en skygge; en skikkelse kommer hen til mig og bøjer sig ind over mig og tager om mig med sine store flammende arme. En kraft går igennem kroppen på mig, og jeg mærker en varme, en kærlighed, jeg ikke havde oplevet tidligere. Forinden var jeg som i en frossen tilstand.
– Pludselig så jeg den tomhed, jeg levede i. Og kontrasten mellem det liv jeg kunne leve med Gud, og det liv jeg havde, som i bund og grund intet var værd. Jeg havde brugt al min energi på kokkefaget.
– Jeg spurgte mig selv, hvad i al verden er det, jeg bruger mit liv på?
Jeg var nødt til at træffe et valg. Jeg besluttede at følge Jesus og leve for ham. Jeg købte en bibel, den havde jeg ikke læst i i flere år. Men jeg kendte godt Guds Ord, det har jeg fået ind hele min barndom.
– Jeg røg en 20-30 cigaretter dagligt og drak alkohol på det tidspunkt. Men Gud talte til mig om at aflægge begge dele. Jeg sagde: Ok, fint Gud, jeg kvitter cigaretterne, men det skader vel ikke med et glas vin eller en enkelt øl? – så jeg tog alligevel et glas vin i ny og næ.
– Indtil jeg to dage i træk kom gående ned ad nøjagtig den samme gade i Odense, og på nøjagtig det samme sted, ud for den samme tomme forretning talte Gud til mig igen om ikke at drikke alkohol mere. Da rejste gudsfrygten sig i mig – og jeg stoppede. Det er et år siden, og jeg hverken savner cigaretter eller alkohol. Tværtimod. Jeg er et nyt menneske, der har fået et formål med mit liv.
– Alkohol kan være udmærket, hvis det håndteres rigtigt, men ofte er det et af Satans stærkeste våben, der knuser menneskers liv.
Noget af det første Pauli gjorde næste morgen efter den stærke oplevelse af Guds flammende kærlige arme, var at ringe hjem til sin familie i Hårslev på Fyn.
– Jeg tror, det er den lykkeligste dag i min mors liv. Min familie har bedt meget for mig. Det har andre også gjort. Jeg har oplevet, hvordan mennesker dybt bevæget er kommet hen til mig nu bagefter og fortalt, hvordan de har bedt for mig. De er bare så glade på mine vegne nu. Det er fantastisk.
I dag har Pauli Lindskov Beck helt andre prioriteter end tidligere. I efteråret 2004 tog han tre måneder på bibelskole hos Evangelist i Nordsjælland. Det gav ham tro og frimodighed. I dag er hans mål først og fremmest at tjene Gud og bringe evangeliet ud til mennesker. Han kommer i Bruno Knutzens menighed Karisma i København. Han arbejder 25 timer om ugen i Café KANT, som kok, da han vil have tid til at arbejde i menigheden også.
– Jeg lever ikke længere for mit arbejde. Jeg er glad for faget og glad for at kunne være med til at gøre noget for Gud ved at arbejde i Café KANT. Det er også dejligt at have prøvet de ting, jeg har.
Men jeg lever og ånder først og fremmest for at fortælle andre mennesker om Jesus. Det, han har gjort for mig, vil han gøre for alle, understreger en ildsjæl.
Se Pauli Becks forslag til en god julefrokost på side 18
