Mere hjælp til Sri Lankas ofre for oversvømmelse

I november skabte ekstreme regnmængder problemer for indbyggerne i Sri Lanka. Nu har International Aid Service fået støtte fra Danida til at sende nødhjælp til landetI november måned blev Sri Lanka ramt af store skybrud, der satte flere af landets byer under vand. Nødhjælpsorganisationen IAS har nu modtaget 200.000 fra Dani-da til at sende hjælp til dem, der er hårdest ramt af katastrofen.

De store regnskyl, der i november ramte Sri Lanka, fyldte hovedstaden Colombos gader med vand. Man anslår, at 300.000 mennesker har lidt tab i forbindelse med katastrofen

De store regnskyl, der i november måned ramte Sri Lanka, har medført store ødelæggelser. International Aid Services, der er Pinsekirkernes humanitære paraply-organisation, har derfor etableret en akut nødhjælpsindsats.
I samarbejde med „New Life Church“ og Pastor Sanna Rajapakse i Colombo vil IAS sammen med Pinsekirken i Århus sørge for, at der bliver bragt hjælp ud til nogle af de 300.000 mennesker, der er ramt af katastrofen.
Ødelæggelserne var størst i den nordlige del af øen. Her boede folk stadig i midlertidige huse efter sidste års tsunami.
I november måned rejste Torben Madsen, der er daglig leder af IAS, til Sri Lanka for at kortlægge behovene for hjælp.
På den baggrund har man valgt at sende nødhjælpssendinger, der blandt andet vil bestå af proviant, kogeblus, vandrensningsapparater, telte og medicin.
Samtidig vil kirken hjælpe med genopbygningen af ødelagte huse og hjælpe folk tilbage i deres normale dagligdag.
-mbc