Soldater-venner fylder 100 år

Folketingets formand er festtaler ved jubilæumsfest i martsKOLDING – I 1906 blev den første soldatervenne-kreds stiftet i Kolding. Det markeres med en stor jubilæumsfest samme sted den 4. marts 2006.

Folketingets formand, Christian Mejdahl, er festtaler ved jubilæumsfesten i Kolding

Haderslevs biskop, Niels Henrik Arendt, prædiker ved en gudstjeneste i Kristkirken om eftermiddagen. Og om aftenen er der fest i KFUM-hallerne, med festmiddag, trylleri, musikalske indslag, historisk tilbageblik og festtale.
Festtalen leveres af Folketingets formand, Christian Mejdahl.

100 vennekredse

Soldaternes Venner blev stiftet som en støtte til KFUM’s Soldaterhjem i Gothersgade i København. Den idé spredte sig hurtigt, og i dag er der cirka 100 kredse fordelt over hele landet. Kredsene har tilsammen cirka 15.000 medlemmer.
Soldaternes Venner er i dag en del af KFUM’s Soldatermission, der i øjeblikket driver 17 soldaterhjem i forbindelse med kaserner landet over.
Desuden er der oprettet soldaterhjem i Kosovo og Irak, hvor udstationerede danske soldater kan komme og slappe af og få en snak.
– ole