Frank deler sin tro og gør en god forretning
Frank Bjørklund fra Living Color i Skovlunde har fundet en nøgle til succes i forretningslivet: Giv kunderne en ærlig betjening, så holder de ved og anbefaler dig til andre. Kristen forretningsførelse er ikke et minus, men et plusDer er glimt i øjet og lys i de røde kinder, når Frank Bjørklund byder velkommen i hjemmet i Skovlunde. Adressen er også base for en mobil farvehandel den første af sin art i Danmark. Udenfor står Living Colors bus, fyldt med prøver på maling, tæpper, gardiner, persienner, solafskærmning alt, hvad en farvehandel kan byde på.
Frank byder indenfor, hvor kaffe og wienerbrød venter. Og selv kan Frank Bjørklund næsten ikke vente med at fortælle om sit lille forretningseventyr.
Lige siden han kom i lære i en farvehandel i hjembyen Nibe, har han villet sætte kulør på tilværelsen. Han havde egen butik i 16 år, blev derefter bestyrer i en farvehandel i fire år. Og så besluttede Frank Bjørklund at realisere en drøm, han længe havde barslet med: Ligesom den velkendte gardinbus ville han lave en mobil farvehandel, der kommer ud til kunder og på stedet demonstrerer, hvordan en bolig eller et firma kan blive shinet op. I år 2000 tog han springet, og Living Color var en realitet.
Men Frank Bjørklund vil ikke prakke folk noget på ærmet.
– Jeg kigger på, hvad folk har stående, og tager udgangspunkt i, hvad de har. Så er de fri for at smide det ud og sparer samtidig penge. Jeg kigger efter skjolder på væggene og anbefaler en forsegler fra starten. Så de sparer penge ved ikke at skulle gøre malearbejdet om, når skjolderne trænger igennem.
Men kan man leve af det?
– Ja, bestemt. Da jeg startede for mig selv, tog jeg min bibel og studerede, hvordan man driver en kristen forretning. Lån ud uden at forvente noget igen, sagde Jesus. Så gjorde jeg det, når jeg gav kredit. Og så var jeg naturligvis glad, når folk betalte. Mange har snydt mig gennem tiden, men jeg har aldrig manglet noget.
– Folk er glade for at få en ærlig betjening. Det skaber tillid og tryghed for kunden. Og for mig gælder det bibelske budskab: Giv, så skal der gives dig! Folk er som regel glade, når de har handlet, og så kommer de igen og anbefaler mig til andre.
Frank Bjørklund er mindst lige så ivrig kristen, som han er sælger.
– Jeg har givet mit liv til Jesus, og det skal han have fuldt ud. Hver morgen spørger jeg, hvad jeg kan gøre for Gud i dag. Det er ikke tilfældigt, hvem jeg møder. Og hvis jeg får en indskydelse i løbet af dagen, prøver jeg den af.
Det gjorde han også, da han som bestyrer for malerforretningen blev kontaktet af en kunde og fik indskydelsen: Hende der er fyldt med bitterhed! Hvad skulle han gøre? Hun så ud til at være en helt almindelig glad dansker. Men så kastede han sig alligevel ud i et forsøg og sagde, inden de skiltes: Jeg er kristen, og Gud siger til mig, at du er fyldt med bitterhed. Hun blev helt forkert i hovedet og styrtede ud ad døren.
Så gik der lang tid, hvor Frank blot bad for hende. En dag kom en dame ind i butikken. Frank kunne ikke genkende hende, men fik den samme indskydelse: Hun er fyldt med bitterhed. Da han sagde det til hende, svarede hun: Det sagde du også til mig for tre år siden! Og så fortalte hun sin historie: Jeg kom en gang i en kirke, og nogle mennesker skuffede mig. Jeg kan ikke tilgive dem, og nu har jeg også fået dårlig ryg. Lige siden du sagde det med bitterheden første gang, er jeg gået over på den anden side af gaden, hver gang jeg kom forbi din butik. Men nu måtte jeg herind igen.
– Og så bad jeg for hende, og hendes ryg blev rask, fortæller Frank Bjørklund begejstret. Og siden kom hun med kage i tide og utide!
– Mit motto er Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Det vigtige er mennesker, ikke penge.
Og den indstilling kom dumpende ned fra himlen, allerede da han var teenager:
– Jeg spurgte: Hvad er meningen med mit liv? Jeg har altid troet på Gud, som man tror på månen. Gud kørte sin bane, og jeg kørte min. Jeg sang godt nok i kirkekor, og min far var kirketjener. Men når nogen fortalte mig om Jesus, syntes jeg, det var plat.
– Men indeni havde jeg en længsel. Jeg bad for mig selv: Hvis du er der, Gud, så kan det ikke være rigtigt, at jeg skal spørge alle andre. Du må vise dig for mig!. Jeg bad konkret for nogle ting og de skete. Men jeg slog det hen som tilfældigheder.
– En dag oplevede jeg det, som om Gud talte til mig det føltes ligesom at have dårlig samvittighed: Frank, har jeg ikke gjort det og det for dig? kørte det på indersiden af mit hoved. Da filmen var slut, var jeg klar over: Jo, Gud, det har du! Tilgiv mig, jeg vil tilhøre dig.
Kort efter kom Frank på en kristen efterskole. Det lagde et solidt fundament for hans liv, både fagligt og åndeligt:
– Når jeg tænker tilbage på min skolegang, tænker jeg kun på Efterskolen Kildevæld. De venner man fik. Den moralske oprustning. Og den grundlæggende bibelundervisning. Jeg elskede kristendomstimerne og spurgte konstant om alt muligt.
I dag er Frank Bjørklund medlem af Københavns Frikirke, Apostolsk Kirke på Frederiksberg. Og fundamentet holder, det kan Frank Bjørklund skrive under på.
– Det er så spændende. Man kan slet ikke lade være med at være kristen.
Derfor må kristendommen nødvendigvis også gennemsyre hans forretning. Og ind- imellem kommer der en appelsin i turbanen som en påmindelse om, at han er på rette vej. At højere magter holder øje med hans generøsitet og så rigeligt kompenserer for eventuelle tab:
– Jeg har lige indrettet et firma på 1100 kvadratmeter. I et af rummene ønskede man et tæppe, som matchede stukloftet, med mønstre og forhøjninger. Det bliver et tæppe på 20 kvadratmeter til 250.000 kr.
– Så jo, vi kan godt leve af det, selv om vi driver forretningen efter kristne principper, slutter Frank Bjørklund.
