Karismatiske katolikker vil helbrede familierelationer
TÅSTRUP – Mange bærer rundt på dybe mentale sår forårsaget af både nulevende og afdøde familiemedlemmer. For at helbrede disse sår afholder Katolsk Karismatisk Fornyelse den 12. februar et seminar om helbredelse af familierelationerne, både hvad de levende og de døde angår.Efter seminaret fejres messe med bøn for helbredelse af familiestamtavlen og mulighed for personlig forbøn.
Det gennemgående tema bliver helbredelse af fortidens minder samt forbøn og befrielse fra den nedarvede indflydelse, vore forfædres handlinger og liv kan have haft på vore liv.
Vi har stor tillid til, at Jesus den dag vil sætte mange mennesker i frihed, siger pastor Benny Blumensaat fra Den Katolske Kirke i Esbjerg. Seminaret og messen finder sted i Skt. Pauls Kirke i Tåstrup.
– ole