Massouds utrolige historie
I vor tids ophedede debat om religionsfrihed, ytringsfrihed, racisme og tolerance er bogen om Massoud, Den forbudte frelse, ét af de vigtigste bidrag meget længeSom 15-årig flygtede Mas-soud Fouroozandeh med et ben i gips over de kurdiske bjerge for at undgå martyrdøden i Irans krig mod Irak. Det var en dramatisk, men heldig flugt, der førte Mas-soud til Danmark, hvor han i dag er velintegreret i det danske samfund og et godt eksempel på, at netop kristne nydanskere har lettere ved at blive integreret end så mange andre.
I dag er Massoud superaktuel i Danmark efter udgivelsen af sin biografi Den forbudte frelse. Mange aviser har skrevet om Massoud, og ved flere lejligheder har han været interviewet i tv, senest onsdag den 4. januar, hvor han var Ugens Profil i nyhedstimen (efter TV-avisen). Massoud er spændende stof, fordi han har en spændende historie at fortælle, og fordi han er et godt eksempel på god integration.
Massoud Fouroozandeh er født i Iran. Hans forældre blev skilt, da Massoud kun var to år gammel. Hans far var en højtstående embedsmand under ayatollah Khomeinis styre og var med til at få Khomeini hjem til Iran igen. Hans mor var en meget stærk kvinde, der formåede som enlig fraskilt mor at forsørge sine børn.
Bogen er en stærk fortælling om Massouds opvækst i Iran, hvor han gør alt, hvad han kan for at behage sin far, hvor han er en flittig elev i koranskolen og bliver en dygtig koransanger og værdsat af mange for sin kunnen. Men han er også bange, bange for at blive sendt i krig, en krig som flere og flere af hans jævnaldrende bliver sendt ud i. En trafikulykke, som rammer ham, udsætter tidspunktet, og i hospitalssengen beslutter han sig for at flygte. Det bliver en dramatisk og farefuld flugt, og skildringen af flugten er som taget ud af en spændingsroman.
Flugten fører ham til Danmark, hvor han på forskellig vis oplever, hvor svært det er at være nydansker. Moppet, forhånet, holdt udenfor, behandlet groft og urimeligt – også af nogle lærere. Racismen viser ham sit hæslige ansigt, men han vil integreres i det danske samfund og bliver det. Men det er en sej kamp. Han tager studentereksamen på kursus, og han starter egen virksomhed, og det ser ud til, at han skal leve som en driftig forretningsmand i Danmark. Men Gud vil det anderledes.
I mellemtiden er hans mor også kommet til Danmark og er blevet en kristen, uden at Massoud har opdaget det – og Massoud bliver vred, da sandheden går op for ham. Han begynder at komme til stuemøder i moderens hjem for at finde ud af, hvad det er, hun har rodet sig ud i og for at sabotere møderne, men det er Gud, der kommer til at overvinde Massoud og hans modstand.
Massoud kommer til tro på Jesus som Messias og menneskers frelser og bliver dermed en frafalden i forhold til sine tidligere islamiske trosfæller og til sin familie i Iran. I telefonen spørger hans far: Er det rigtigt, du har været i kirke? Er det rigtigt, du er blevet en kristen? Og da han svarer ja på begge spørgsmål, lyder svaret: Så er du ikke længere min søn – og røret bliver lagt på. Langt senere oplever han dog en forsoning med sin far.
– og bliver kirkeleder
Massoud bliver gradvist leder af den lille farsitalende kristne husgruppe i Odense, og ud af den vokser der en stor kirke, Church of Love, der til stadighed er i vækst , og som i dag har menigheder i Odense, København, Ålborg, Århus og én på vej i Vejle. Den farsita-lende frikirke i Danmark vokser og vokser, og Massoud, hans kone Elmira fra Azerbadjan og hans mor Egbahl er de ledende kræfter i den udvikling. Koransangeren har nu udgivet flere lovsangs-cder på farsi med egne tekster og melodier, som sælges over hele verden, han er leder af en stor menighed, han har startet en multietnisk missionærskole i Danmark, og samtidig læser han teologi i Århus for at dygtiggøre sig yderligere til den tjeneste, Gud har kaldet ham til. Massoud er blevet et redskab til at nå muslimer i Danmark med evangeliet.
Massoud siger om integration: Nogle tror, at man er integreret, hvis man lærer at drikke øl, spise slik, og gå på diskotek. Andre siger, at det ville være bedre at få indvandrerne i danske kirker, men for mig handler integration ikke kun om at lære folk at sige: Rødgrød med fløde. Det drejer sig først og fremmest om at lære folk den nye kultur, de er kommet til, og hele vores grundlov bygger på kristne værdier. Kan man forstå den kristne kulturarv, er det ti gange lettere at integrere sig i det danske samfund.
Massoud er blevet en mediehelt i Danmark, men han er først og fremmest en kristen iransk præst, der i Danmark ønsker at møde mennesker med evangeliet om Jesus Kristus.
Bogen om Massoud er yderst velskrevet og meget spændende. Den er blevet til i et tæt samarbejde mellem Massoud og journalist Daniel Øhstrøm, der har skrevet både for Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. Daniel Øhrstrøm har været med til at løfte Massouds spændende beretning om sit liv op til en fantastisk god bog, som jeg håber mange, rigtigt mange, både kristne og ikke-kristne vil læse. For den handler om at overvinde enorme forhindringer og fordomme, finde harmoni i sig selv og være i stand til at tilgive og forsone sig med sine modstandere. I vor tids ophedede debat om religionsfrihed, ytringsfrihed, racisme og tolerance er den ét af de vigtigste bidrag, vi har set meget længe.
Massoud Fouroozandeh med Daniel Øhrstrøm:
Den forbudte frelse
– Fra koransanger i Iran til kirkefader i Danmark
262 sider 249 kr.
Lindhardt & Ringhof
