Tro som et sennepskorn: Bryder alle grænser
Hvad er der særligt ved et sennepskorn?
– Normalt tror jeg, at vi tænker om sennepskornet, at der er tale om et meget lille frø, som bliver til et almindeligt træ. Men sennepsplanten i Israel, Jesus taler om, er ikke noget træ i vores forstand, men en stor årstidsplante, der for eksempel vokser på mange bjergskråninger i Galilæa. Det særlige ved sennepsplanten er dens evne til at formere sig. En forårsdag i marts kan man se hele skråninger, der er farvet gule i Galilæa. Planten vokser hurtigt op, men når tørketiden kommer, visner den og bliver til et krat. Det gør, at fuglene bygger rede og finder beskyttelse i krattet.
Tidligere havde jeg den opfattelse, at frøet bruges i den betydning, at vi har et lille frø, vi putter i jorden, og så vokser det op som et stort, prægtigt bøgetræ, vi kan stå og beundre på afstand og sige: Det er stort! I denne tekst skulle det så handle om, at troen vokser sig stor og beundringsværdig i menneskers øjne.
Det har jeg fået korrigeret ved at se det i Israel. Pointen er ikke, at sennepsplanten vokser sig stor målt mod andre vækster, men at den spreder sig! På Jesu tid var der ligefrem forskrifter, der forbød landmænd at plante sennepsplanter nær andres marker, da man ikke ville kunne hindre den i at sprede sig som ukrudt ind på naboens jord. Billedet med sennepsplanten fortæller derfor, at troen ikke kun er ét sted, men den spreder sig til alle steder. Den gennemsyrer det hele.
Nogle af stederne i Bibelen, hvor Jesus taler om sennepsplanten, følger lignelsen om surdejen. Den lignelse handler om, at det skal berøre hele dejen. Der lades ikke noget tilbage, som ikke er påvirket af troen og Guds rige.
Troen angår derfor ikke kun én ting i vores liv, hvor den vokser sig stor. Den gennemsyrer hele vores liv og spreder sig over det hele. Når den først starter, kan man ikke komme af med den igen.
Hvorfor bruger Jesus et sennepskorn som billede på troen?
– Jesus var en utrolig god kommunikator. Han var god til at få et budskab igennem, som folk kunne spejle sig i og kunne huske.
Jesu lignelser er fyldt med konkrete billeder, som er taget ud af en hverdag ved Genesaret sø i en radius af 50 km. Han brugte fiskere, en mand på en mark, daglejere.
Det havde den geniale kom-munikationsmæssige pointe, at folk blev mindet om det, Jesus sagde, i deres hverdag.
En fisker ved sit garn kom til at tænke på det, Jesus sagde om fiskeri.
En landmand tænkte på lignelsen om sædemanden og den gode jord.
En mand, der gik hjem efter at have været til møde med Jesus, kunne gå og være opslugt af egne tanker. Men når han kiggede op på disse gule skrænter, blev han mindet om, hvad Jesus havde sagt.
Er der noget, man kunne bruge som aktuelle billeder i dag?
– Det er vores store udfordring, når vi vil fortælle om kristendommen i dag. Vi skal lytte til budskabet i evangelierne og placere os, som de første tilhørere hørte det. Derfra skal vi lave bevægelsen ind i vores egen tid og oversætte disse ting.
Så vil det ikke kun være noget, der foregår i en speciel kultur søndag formiddag, men det får lov til at leve i hele vores hverdag.
Hvad er det Jesus vil sige om troen, når han fortæller om sennepsfrøet?
– Jesus peger på et af de små mirakler, der er i naturen, og som vi ikke ser, fordi naturen er naturlig. Sennepsplanten producerer mængder af kapsler med frø, og i hver kapsel kan der være mange hundrede frø. Sennepsplanten kan således ud fra næsten ingenting formere sig med en kolossal kraft. Det sammenligner Jesus med at tro på ham. Med at lade Jesus gro i vores hjerte. Så sker den samme unaturlighed, at troen eksploderer i os.
Pointen er, at Jesus her taler om noget, der er grotesk. Han ønsker selvfølgelig ikke, at alle træerne rykkes ud på vandet. Men der vil via troen på ham ske ting i vores liv og gennem os, som er underfulde.
Kan vi gøre noget for at få mere tro?
– Vi skal give plads til dette frø, så det får lov at slå rod og sætte frugt. Jesus vil lære os ikke at afgrænse hans myndighed og magt og rækkevidde med det, han vil. Jesus inviterer os til et fællesskab med ham. Med en grænsesprængende effekt. Vores opgave er ikke at begrænse ham. Men at lade ham komme til at gøre sin gerning i os.
Det er vores største kamp ikke at beholde nogle områder i os for os selv og så spærre Jesus inde i andre områder, hvor vi kun dér giver ham noget at skulle have sagt.
Troen er gennemsyrende og grænsesprængende. Det overgår langt noget så unaturligt, som at et træ rykkes op og plantes i havet. Det er også det samme med troen. Det er ikke en justering, men det er en omlægning.
