288 millioner i erstatninger
RANDERS – Kristelig Fagforening slår sin egen rekord i faglige sager. I 2005 fik medlemmerne 288 millioner kroner i erstatning.

Det er næsten en tredjedel mere end i 2004 og toppen på en kurve, der har været stigende hos Kristelig Fagforening i mange år. På 10 år er beløbet mere end ti-doblet.
– Vi bliver nogle gange skudt i skoene af vores konkurrenter inden for LO, at Kristelig Fagforening ikke kan hjælpe sine medlemmer, når de løber ind i problemer, siger landsformand Søren Fibiger Olesen. – Men vores resultater taler for sig selv.
nh