Lis og Per sang om perleport og barnetro

Det kendte par fra showbizz fik med deres hjertevarme og glade sang hurtigt skabt en festlig stemning i Kontaktcentret på Christianshavn. Udfordringen var medKØBENHAVN – Allerede en halv time inden Kontaktcentret i Wildersgade på Christianshavn åbner døren kl. 18.30, står en lille gruppe mennesker i kø i den bidende vinterkulde for at komme ind denne aften.

Både Lis og Per er gode til hurtigt at sprede en god og festlig atmosfære, når de underholder

Hver mandag aften er der hyggeaften hos Frelsens Hær i Wildersgade, men i aften er det noget særligt, for da er det kendte sangægtepar Lis og Per på programmet.
Lis og Per har taget en dag ud af kalenderen og givet den til to arrangementer i Frelsens Hær i København kvit og frit.
Inden Lis og Per skal underholde, bliver der serveret hjemmelavet oksekødssuppe med boller og flute. Noget, der bekommer alle vel i vinterkulden.
Lederen af Kontaktcentret, Ingrid Jamrath, har taget højde for, at Lis og Per er et trækplaster, så der er dækket op til 56 gæster. Det kommer der næsten også. Det er et lidt blandet klientel denne aften, hvor nogle udelukkende kommer, fordi det kendte par fra showbizz er på plakaten, men mange af stedets stamgæster dukker også op.
– Til daglig er det mest enlige og ensomme pensionister og alkoholikere, der kommer i Kontaktcentret. Det er sådan, det har udviklet sig i årenes løb, forklarer Ingrid Jamrath.

Lis og Per er ankommet i god tid sammen med deres pianist. De kommer direkte fra et arrangement i Kontaktcentret hos Frelsens Hær i Valby. De er i strålende humør, hilser på folk, storsmilende og gir’ gerne et kram. Besøget i København er en hjertesag for det kendte ægtepar. Det lyser ud af dem. De er hundrede procent på, fra de træder ind ad døren, og lader sig heller ikke afbryde af mobiltelefoner på noget tidspunkt.
– Underholdningsbranchen er vores erhverv, men engang imellem siger vi ja og støtter en god sag, når vi kan. Alt her i livet skal heller ikke handle om økonomi.
Vi har glædet os meget til i dag, fortæller ægteparret til Udfordringens udsendte.
– Vi har nok et blødt hjerte overfor mennesker, der kommer sådanne steder. Vi får også selv noget med hjem efter sådan en dag, hvor vi møder utrolig mange søde mennesker.
Per og jeg er begge vokset op i familier, hvor man tog sig af sprittere og landevejsriddere. Min far havde en træskoforretning i Silkeborg. De kom tit ind i forretningen for at få lidt varme og var også sommetider inviteret med hjem og spise hos os, fortæller Lis.
– Vi har altid haft en god kontakt med mange af landevejsridderne, når vi underholder på markedspladserne. Da vi en gang skulle optræde på en markedsplads, havde vi allerede haft flere arrangementer samme dag, så vi havde mange penge i tasken. Jeg gik ned og spurgte nogle stykker, om de ikke nok kunne passe godt på tasken. Det gjorde de.
– Vi har altid kunnet stole på den slags mennesker. En anden gang manglede jeg lige en barnepige til at holde øje med en af vore døtre, mens Per og jeg var scenen. Det klarede en af landevejsridderne også. Han gik rundt med hende på markedspladsen. Så vidste jeg, at jeg ikke behøvede at bekymre mig.
– Sådan er der mange søde og kærlige mennesker, som på en eller anden måde har fået en hård skæbne. Vi holder af de mennesker. Gud elsker os alle sammen lige højt. Og ingen er jo perfekte mennesker.
– Det kan godt være, at nogle er lidt højtråbende. Men mange er åbne og meget givende, og de er meget taknemmelige, er Lis og Per enige om.

Lis og Per ville ikke have honorar for deres optræden hos Frelsens Hær, men Kontaktcentrets leder Ingrid Jamrath havde købt en lille gave til parret og gav et knus som tak

Parret spiser suppe sammen med Kontaktscentrets gæster og taler ivrigt med de omkringsiddende. Ved siden af Per sidder Alis Sibbern på 85 år, som følges sammen med sin nabo Martin Pedersen på 80 år.
Lis og Per underholder en halvanden times tid. Parret synger nogle af deres dansktophits, men de synger også kristne sange og opfordrer til fællessang af „Perleporten“ og „Barnetro“, hvor alle i lokalet synger af deres lungers fulde kraft.
Ind imellem sangene fortæller Per frimodigt om troen på Jesus, det evige liv, og hvor godt det er at have en Far i Himlen, som har omsorg for én.
– Når du kommer i tanke om, at du burde ringe eller besøge en af dine venner, så gør det. Det er Gud, der påminder dig om at gøre noget for andre. Gud er god, han elsker os alle.
– At være kristen behøver ikke at være kedeligt, det er alt for alvorligt et budskab, til at det kan overlades til hængehoveder, siger Per, der har et godt tag på tilhørerne, der for længst har overgivet sig til den livsglade og hyggelige stemning, hvor lattermusklerne også bliver rørt.

Lis og Per har været professionelle i underholdningsbranchen i 25 år. De er kendt fra 42 album, dansktoppen og Giro 413. De slog for alvor igennem i 1989 med sangen „Vore allerbedste år“, der blev et kæmpe hit og en klassiker på Giro 413. Til den sang knytter sig en helt speciel historie, som Per fortæller:
– Albummet, som „Vore allerbedste år“ skulle udkomme på ville vi gerne kalde for „Stjerneskud“, men den titel var lige blevet optaget, så vi måtte finde på noget andet. En af produktionsmedarbejderne foreslog i stedet for titlen „Vore allerbedste år“ – og det var jo meget fremsynet. For samme år blev Lis og jeg kristne. Vi besluttede, at Jesus skulle styre vore liv, styre den tid vi har tilbage.
– Det var egentlig vore børn, der fik os til at interessere os for kristendom. Til at begynde med var vi slet ikke begejstrede for det. Det var dengang, man hørte så meget om Moon-bevægelsen, der bortførte unge, så vi var nervøse for, at de var kommet med i en kult.
– Men vores søn Ole sagde så til os, at vi faktisk ikke kunne være bekendt at kritisere noget uden at vide, hvad det var. Så vi tog med til en „hele kirken synger“ aften og til et fælles arrangement i Randers.
– Vi følte begge, at der var noget, som vi manglede. Så da det stod i avisen, at arrangementet blev gentaget ugen efter, besluttede vi begge uafhængigt af hinanden, at vi ville gå med. På det møde tog vi imod Jesus.
– Og så var det, som om træerne blev mere grønne og himlen mere blå. Vi havde det skønt, fortæller Lis inden parret synger om „ de år vi har tilbage er vore allerbedste år“.

Efter underholdningen blev der serveret kaffe og æblekage. Per sad ved siden af 85-årig Alis, der er stamgæst på Kontaktcentret

Efter underholdningen sluttes aftenen af med kaffe og æblekage. Bagefter bliver der også lige tid til at sætte punktum for aftenen med en fællessang, inden det populære sangægtepar siger godnat og tak for i aften ved 21.00 tiden – inden de pakker sammen og atter vender hjem til Værum ved Randers efter en lang arbejdsdag. De har begge nået efterlønsalderen.
– Men kristne kan ikke gå på pension, så det er ikke på tale, forsikrer Per, der er fyldt 63 år og Lis er 60 år. Vi lægger hver dag over i Guds hænder. Vi beder og læser sammen om morgenen. Vi beder om, at det må blive en velsignet dag for de mennesker, vi kommer i kontakt med. Når vi skal rejse langt fra morgenstunden af, kører Lis bilen, og jeg sidder ved siden af og læser højt op fra Bibelen. Det er en god begyndelse.

De omkring 50 gæster i Kontaktcentret er i hvert fald blevet velsignet denne aften.
De klapper begejstret og hjerteligt. Mange når lige at købe „Perleporten“, der er en af parrets cd’er, hvor de også gerne får en personlig hilsen skrevet på. En mand kommer frem til Lis, han har ikke så mange penge, som den koster, men han får et eksemplar alligevel.
– Man går glad hjem efter sådan en aften. Det, Lis og Per tror på, er min barnetro. Det har været en spirituel opbyggelig aften. En dejlig atmosfære og altid god mad, storsmiler Alis på 85 år, inden hun følges hjem i nattekulden sammen med sin nabo Martin, der kommer i Kontaktcentret og spiser sin daglige middagsmad hver eneste dag mellem 12.30 og 13.30.

Efter Lis og Per blev kristne, mente nogen, at de vel ikke kunne fortsætte med at optræde på steder, hvor folk kommer for at drikke vin og øl.
– Vi bad meget over det. Og vi blev igen og igen henvist til Markus 2,17: „Det er ikke de raske, der har brug for lægen, men de syge“.
– Ofte får vi gode samtaler på kroer bagefter. Engang, da vi var på Ballumhuskro, var der et par, som rejste sig op og gik. Per følte, at han skulle tale med dem, så de fik sig en god snak om det, vi troede på.
– Tre måneder efter fik vi et brev fra dem, hvor de skrev, at de nu var blevet troende og kom i pinsekirken i Århus. Og efter et stykke tid besluttede de sig for at blive gift. Sådan får vi jævnligt utrolig mange positive henvendelser fra mennesker, som vi har talt om Jesus med, fortæller Lis og Per, der også ind imellem får lejlighed til at tale med en kollega om Jesus.