Måske moské, måske ikke?

Den famøse sag med Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har fået tidligere chefredaktør på Politiken, Herbert Pundik, til at foreslå, at der bygges en dansk finansieret moské i København som en folkegave til muslimer i Danmark. Han foreslår, at de 50 millioner kroner skal komme fra fonde og store virksomheder samt en læserindsamling, som aviserne kan stå for.
Ideen fik samme dag opbakning fra en række mennesker, herunder Københavns nye overborgmester Ritt Bjerregaard, og man skal ikke forundres, om danske borgere får rejst en moské i København som knæfald for flagafbrænding og dødstrusler.
„Men det er helt ude i hampen“ for at bruge et af statsministerens yndlingsudtryk.
Sagen med profettegningerne er kørt af sporet, blandt andet fordi Islamisk Trossamfund har fisket i rørte vande på en rejse i Mellemøsten, hvor de har været med til at ophidse imamerne og befolkningen. Men det skal ikke få os til at ligge under for islamiske fundamentalistiske trusler eller for ussel mammon for den sags skyld.
Vi skal gå i dialog med mennesker af en anden religion – det skulle vi før profettegningerne, og det skal vi efter profettegningerne – men vi skal ikke indordne os under andre religioner.

Skal muslimer have en moské i Danmark, må de selv finansiere den og selv stå for byggeriet. Det må alle andre trossamfund.
Den seneste tids ophidsede debat med udgangspunkt i profettegningerne bør mane kristne i Danmark til mission. Sammen med de mange migrantmenigheder i Danmark bør vi sætte ind med en målrettet mission blandt muslimer. Massoud og Church of Love har vist os vejen med evangelisation og forkyndelse af Guds nåde og forsoning mellem mennesker. Lad os vandre ad den vej.