Så-tid er bede-tid
Kristen Velling fra Øster Tørslev er landmand og kristen. Her fortæller han om at så korn
Hvad er det, der fascinerer dig ved livet som landmand?
– Det er, at alting gror. Man kan hele tiden iagttage væksten. Samtidg kan jeg godt lide, at man lever, som vejret er. Hvis det er godt vejr, kan man arbejde ude på marken eller i haven. Hvis det er regnvejr, kan man arbejde indendørs, for eksempel i stalden.
Jeg har altid været landmand. Helt fra jeg var 7-8 år, hvor jeg hjalp min far i stalden, til i dag, hvor jeg er 51. I de år har jeg lært, at man er helt afhængig af, hvad Herren giver, ikke af sig selv og sin egen præstation.
Hvordan har du det, når du skal ud og så marken til med korn?
– Man har vældig travlt og har mange forberedelser. Men samtidig med, at jeg sår, sukker jeg til Gud om, at alting må gå godt.
Jeg tror på beretningen fra Bibelen, hvor profeten velsignede enkens oliekande. Hun skulle hente dunke til at hælde olien på, og olien slap ikke op. Det mel, hun havde, slap heller ikke op. Ud fra den betragtning er vi fattige i os selv, alting kommer fra Herren.
Derfor tager jeg også olieflasken inde fra køleskabet og beder en bøn om, at Gud må velsigne udsæden og hele vækstsæsonen. Jeg beder om, at planterne må få nok vind, regn og sol, at han må hjælpe os med at passe planterne gennem hele sæsonen, så de ikke må blive syge, og om at vi må få en god høst.
Nogle gange har jeg glemt olieflasken i køleskabet, så tager jeg oliepinden fra traktoren, for olie skal der til. Det er mit lille ritual.
Jeg håber så, at min bøn vil smitte af på resten af befolkningen, for der er stadig 25 procent af danskerne, der er afhængige af landbruget direkte eller indirekte.
Hvad sker der, når et korn falder i jorden?
– Når kornet falder i jorden, skal det helst dækkes af jord, for så optager fugten ilten i jorden. Når kornet kan mærke, at det kan komme ud, og det ikke er kommet for langt ned i jorden, åbner det sig og spirer. Den iboende spire gør, at kornet formerer sig og åbner sig for livet.
Efter cirka 14 dage kommer det op af jorden, så begynder det at danne rødder. Det gror op på samme måde, som der er forskellige stadier i menneskelivet. Barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. Det ender med høsten til sidst, hvor der helst skulle komme noget ud af det, der begyndte som en lille spire.
En betingelse er selvfølgelig, at det er et spiredygtigt frø, og at det ikke bliver lagt for langt ned i jorden.
Hvad er forskellen mellem at tabe noget på jorden og at så et korn?
– Hvis det ligger oven på jorden, kan det godt spire, men hvis det bliver tørt, visner det, for det har ikke sat rødder. Når man sår, bliver det lagt ned i jorden. Når man kaster et ord ud i luften, er det bare kastet.
Der er ikke tilfældigt, når man sår. Det er nøje planlagt, og forud går mange forberedelser med pløjning, harvning og så videre.
Jesus taler om, at hvedekornet dør, og at vi skal dø på samme måde som hvedekornet. Hvad tror du, han mener med det?
– Det er, at vi forstår at lytte til, hvad Ånden siger til os, vi skal gøre. Hver enkelt person skal lytte, hver for sig. Jeg kan ikke sige, hvad naboen skal gøre, det må han selv finde ud af.
Når man lytter til Jesus, er man mange gange nødt til at gøre ting, som man ikke har lyst til at gøre. Det koster noget. Man har måske ikke lyst til at bruge sin tid på det, men man ved, at man er nødt til at gøre det for at gøre det rigtige.
Hvis du skal ud at så, er du nødt til at være forberedt. Derfor er man også nødt til at bruge tid i bøn, før man gør det, man skal gøre for Gud.
Hvorfor tror du, det kan være svært for os at give slip på det, vi har selv om Jesus lover os evigt liv i bytte?
– Det er svært at give afkald på sine børn og sit hjem. Børn er et billede på det, der betyder noget for os. Det kan være ens arbejde. Det kan være ens liv i det hele taget. Den måde, man lever på. Men Jesus siger, at man skal give afkald på det for at få evigt liv.
Den måde, vi kan tjene Jesus på, er, at vi har et kald ikke bare en karriere. Alle i samfundet burde have et kald i det skjulte, men det burde også kunne ses i det fysiske. Der burde også være en forskel i det fysiske.
Jeg blev landmand, fordi jeg fandt ud af, at jeg kunne arbejde med mine hænder og være et helt andet sted i ånden. Det kunne jeg ikke ved at sidde og skrive på en skrivemaskine. Som landmand kan jeg tænke over og bede om andre ting. Der fandt jeg ud af, at det var der, jeg hørte hjemme.
Det er for mig at give slip.
Du kan være et andet sted end der, hvor du er rent fysisk. Du giver slip på de ting, du arbejder med. I din ånd kan du være fri til at tjene Gud. Du kan tænke og bede for andre mennesker. På den måde kan du være med til at løse dem i den åndelige verden.
