Kristendom i det offentlige rum

ÅRHUS – Må tro og religion udfolde sig i det offentlige rum, eller er troen en privat sag? Det er én af de debatter, der jævnligt bliver taget op.

Andreas Østerlund Nielsen

Søndag den 5. februar er emnet på programmet, når Bykirken i Århus inviterer til Bøn & Brunch. Arrangementet begynder med fælles brunch, hvorefter det er tid til at diskutere emnet.
Bykirken er en ung valgmenighed inden for folkekirken, der selv gør meget ud af at være i det offentlige rum. I stedet for at holde til i en traditionel kirkebygning holder Bykirken sine gudstjenester og andre arrangementer på spisestedet Svineriet i Mejlgade. Desuden bestræber man sig på at formulere den kristne tro på en relevant og tidssvarende måde, forklarer kirkens præst, Andreas Østerlund Nielsen
– ole