Spørgsmål til kulstof-14 metoden (2) Ægyptens historie og C14 kalibrerings-kurven
Finn Lykke Boelsmand gennemgår i en række kronikker tilblivelsen af den meget anvendte kulstof-14 dateringsmetode – og stiller nogle spørgsmål ved, om man har valgt de bedste kurver for datering. Kronikkerne bygger på hans eget speciale
civilingeniør med speciale
i atomfysik og kemi
Fra starten af kulstof-14 metoden (ca. 1950) var man opmærksom på muligheden for at korrigere tilsyneladende alder (= datering med 14C-metoden) med kendt historisk alder.
Det krævede dog, at man var tilstrækkeligt sikker på Egyptens kronologi, så man vidste, hvornår en bestemt farao regerede før vor tidsregning.
Egyptens kongerække er opdelt i 30 faraodynastier, der betegnes med romertallene I til XXX. Men der er usikkerhed ved opstillingen af en tidstavle (kronologi) for Egypten, for listerne over faraoner indeholder forskellige navne og regeringstider.
I figur 1 er vist den gængse Egyptens kronologi (ca. 1969) og til sammenligning i figur 2 Courvilles Egyptens kronologi (1970).
Det ses, at de to kronologier er meget forskellige.
Den gængse Egyptenskronologi hænger på tolkningen af to astronomiske hændelser: Stjernen Sothis (=Sirius) opgang på bestemte kalenderdage (i den egyptiske kalender) i hhv. dynasti XII og XVIII.
Det egyptiske kalenderår var på nøjagtigt 365 døgn, så når solåret jo er på 365,26 døgn, vil det egyptiske nytår forskydes i f.t. årstiderne ca. ¼ døgn pr. år. Efter ca. 4*365 år=1460 år vil det egyptiske nytår have nået samme dato igen.
Ved astronomisk beregning er man kommet frem, til hvilket år før vor tidsregning (f.v.t.) Sothis havde sin opgang på den bestemte dag. Det giver de to fixpunkter: S1 og S2 i figur 1. Eftersom Sothishændelsen gentager sig hvert 1460ende år på samme egyptiske kalenderdato, kunne S1 og S2 også være forekommet 1460 år før men så meget usikkerhed er der ikke i den egyptiske kronologi.
Dynastierne XVIII-XXX ligger i nogenlunde ubrudt række fra ca. 1572-30 f.v.t. med undtagelse af dynasti XX og XXI, som delvist overlapper hinanden, og dynasti XIV, som overlapper slutningen af dynasti XIII og XV-XVI.
Dynastierne I-XII ligger i nogenlunde ubrudt række fra ca. 3102 eller 2937-1781 f.v.t. med undtagelse af dynasti IX-X, som overlapper de andre.
Hvis den gængse tolkning af de 2 Sothishændelser er forkert, mister den gængse Egyptenskronologi meget af sin nøjagtighed. Der vil komme flere hundrede års usikkerhed ind på placeringen af alle dynastier, på nær de allersidste som bl.a. hænger på Romerrigets (og Makedonerrigets) kronologi.
Desuden er tolkningen af Turinpapyruset og Palermo-stenen også afgørende for den gængse opfattelse af den samlede varighed af dynasti I-VIII og antagelsen, at de er i ubrudt rækkefølge.
Hvis den gængse tolkning her er forkert, er der mulighed for samtidighed af flere af dynastierne I-VIII og den samlede varighed af dem kan være meget kortere.
I 1950 udgav Immanuel Velikovsky bogen: World in Collision. (Dansk: Kosmiske kollisioner, 1980), hvor han præsenterede en mulig løsning på den dårlige overensstemmelse mellem arkæologiske fund i Mellemøsten og de skriftlige kilder (Israels historie, Egyptens historie).
Han havde bemærket, at ofte når de skriftlige kilder omtalte slotte, byer, begivenheder o.s.v., så fandt man ikke de arkæologiske rester i de arkæologiske lag, som blev opfattet som hørende til den tid. F.eks.:
I de skriftlige kilder er kong Akabs elfenbenspalads omtalt. På det arkæologiske sted finder man rester af en elfenbensbygning i lag, som opfattes som væsentligt ældre end kong Akabs tid. Så kan det jo umuligt være hans palads, man har fundet, eller?
Velikovskys forslag er at fremrykke dateringen af de arkæologiske lag. Det kan måske tænkes som ret umuligt at tage fejl m.h.t. alderen af stenalder, bronzealder, jernalder osv., men hans forslag drejer sig kun om en fremrykning af f.eks. Tidlig Bronzealder II, altså en del af en del af bronzealderen. Ligeledes påpeger han, at de arkæologiske fund af Exodus (Israels udvandring fra Egypten) og det der fulgte, stemmer meget dårligt overens med de skriftlige kilder, men igen bliver overensstemmelsen bedre, hvis de arkæologiske lags datering fremrykkes i forhold til Exodus.
Hvordan kan arkæologiske lag i Mellemøsten dateres forkert?
I 1950 var Israels historie hængt op på Egyptens historie, som igen hænger på de to Sothisdateringer. Hvis Sothisdateringerne er forkerte, mister gængs Egyptenskronologi og dermed Mellemøstens arkæologiske kronologi sin nøjagtighed.
I forbindelse med Velikovsky talte man om Velikovskykontroversen den situation, at ét menneske skulle have ret (Velikovsky) og titusinder af forskere skulle tage fejl. Jeg vil nævne, at jeg ikke er tilhænger af Velikovskykontroversen, men medgiver, at de muligheder, han skriver om, er værd at eftertænke og undersøge konsekvensen af.
I 1971 udgav D. A. Courville en Egyptenskronologi, der bl.a. byggede på Velikovskys arbejde. Den anvender ikke de to Sothisdateringer, men i stedet for synkronismer (samtidige hændelser) mellem Israel og Egypten, samt mellem de enkelte egyptiske dynastier.
Courville er ikke i tvivl om at Exodus har sin plads umiddelbart før Hyksosfolkets invasion i Egypten. Det forklarer bl.a., hvorfor dynasti XII-hæren ikke gjorde modstand mod invasionen den var gået til ved Exodus. Courvilles kronologi er vist i figur 2.
Man kunne stille det spørgsmål, om man ved at anvende de kulstof-14 dateringer, der er foretaget på egyptiske fund, kunne afgøre, om gængs Egyptenskronologi giver en mere rimelig kalibreringskurve end Courvilles kronologi?
Måske kan man vurdere visse dele af kronologierne. I mit speciale4 havde jeg adgang til de ca. 89 kulstof-14 dateringer, der var offentliggjort i perioden 1949-1968, og som har relevans for Egyptenskronologien. Det er langt fra alle dynastier, der er dateret med kulstof-14 metoden.
Med baggrund i dateringerne kan man udregne følgende korrektionsfaktorer, som vist i figur 3.
Eksempel: En kulstof-14 datering i 1965 giver den tilsyneladende alder . Det tilsyneladende år er altså 1965-3640= 1675 f.v.t. På figur 3 kan man aflæse korrektionsfaktorerne: Gængs = 1,04 og Courville = 0,99.
Brug af gængs Egyptenskronologi kan altså give alderen: 3640 x 1,04 = 3786 år, d.v.s. året: 1965-3786 = 1821 f.v.t. Brug af Courvilles Egyptenskronologi kan altså give alderen: 3640 x 0,99 = 3604 år, d.v.s. året: 1965-3604 = 1639 f.v.t. Altså dateres fundet til henholdsvis 1821 f.vt. eller kun 1639 f.v.t. afhængig af, hvilken kurve, man vælger.
Begge kurver viser en del små hakker. Man kan desuden se, at den tilnærmede kurve for den gængse Egyptenskronologi har et stort spring mellem 2115 og 1751 f.v.t. Det kunne tolkes, som om gængs Egyptenskronologi overvurderer tidsforskellen mellem dynasti X og XVIII, hvilket (se figur 1) sætter spørgsmålstegn ved de to Sothisdateringer. Man kan også se, at den tilnærmede kurve for Courvilles Egyptenskronologi har et lille spring omkring 2010 f.v.t. og et stort mellem 1198 og 1148 f.v.t. Det store spring bygger imidlertid kun på to træprøver og tolkes som arkæologisk fejlidentificering m.h.t. dynasti.
Der kan altså med rimelighed stilles spørgsmål ved, om den kurve, der anvendes som grundlag for kulstof-14 målingerne, er den rigtige. Hvis ikke, vil det naturligvis også forrykke dateringerne. Man vil kort sagt datere fundene ældre, end de i virkeligheden er.
Litteratur
1 Manetho with an English translation by W. G. Waddell. Harvard University Press, 1971.
2 T. Säve-Söderbergh og I. U. Olsson. Radiocarbon Variations and Absolute Chronology. Uppsala (1970), side 35-55.
3 D. A. Courville: The Exodus Problem and its Ramifications. Challenge Books, Loma Linda, California, 1971.
4 Finn Lykke Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale, AFE, DTU, 1985.
Du kan skrive til Finn Lykke Nielsen Boelsmand på: Kulstof-14@udfordringen.dk
