Jesus er livets brød
Ingen behøver at gå sulten bort fra JesusJesus sagde til dem: Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. (Johannesevangeliet 6,35)
generalsekretær i Danmission
Jeg har mødt rengøringskoner i Indien, som tjente 40 kr. om måneden. Jeg kender til mødre i Sydamerika, som må købe kyllingefoder til deres børn, når de ellers har lidt penge. Ellers laver de en slags kager af avispapir, for det mætter da lidt! Andre strækker den smule ris, de har, med vand, så den fylder mere i maven.
Ifølge statistikkerne går 800 millioner mennesker sultne i seng eller får utilstrækkelig mad. Det er måske også sket, at vi er blevet sendt i seng uden mad, fordi vi havde været meget uartige. Det syntes vi var slemt nok, men det var hurtigt overstået, og lige siden har vi været rigeligt mætte.
Jesus mættede de sultne i ørkenen. Der er brug for, at Jesus igen mætter denne verdens sultende. Men han er her ikke. I stedet har han sendt os Helligånden fra himlen som det brød, der skal mætte vores sjæl.
Vores krop skal have brød for at mættes. Men vi har også en sjæl, som sulter efter ånd og kærlighed. Det er kærligheden, der bærer vort liv. Der, hvor kærligheden mangler, synes vi, der er forfærdeligt at være. Vi hungrer efter nærvær og kærlighed. Længes efter kærtegn, ligesom verdens sultende håber, at vi ser dem.
Måske længes vi også efter at få Jesu Ånd. Ånden, som er kærlighed og siger til os: Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Gud har en åben favn og viser ingen bort.
Jesus sagde: Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Kender vi Jesus, er der dækket op for os, og vi kan tage for os af retterne, og der er nok til at mætte os. Der er rigeligt til at mætte sjælen. Det veldækkede bord er hans ord og beretningerne om hans liv og gerninger, som vi finder i Det Nye Testamente. Ingen behøver at gå sulten bort.
Han sagde bl.a. Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise. Eller også sagde han: Jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise. Og nu må jeg korrigere mig selv. Før skrev jeg, at Jesus ikke var i verden længere. Men det er han. Nu er han de sultne, de tørstige, de fremmede, de nøgne, de syge og de fængslede. Han er overalt, og der er virkelig mange af ham.
Moder Teresas Barmhjertighedens Søstre i Calcutta mødes hver dag til morgenandagt kl. 6. Derefter bevæger de sig ud i den enorme bys slumkvarterer. Fulde af forventning er de på vej ud for at møde Jesus Kristus. Og hvordan mon han ser ud i dag? Er han et pjaltet barn? En tigger? En sulten? En døende?
For meget længe siden levede det jødiske folk i slaveri i Egypten. Moses førte dem ud af landet, men for at komme til deres eget land måtte de i lange tider vandre gennem ørkenen. Gud gav dem da brød fra himlen, kaldet manna. Hver dag skulle de søge efter det, der skulle holde dem i live. Hver dag skulle de samle nok til at mætte dem.
Mannaen var ikke holdbar og kunne ikke gemmes til næste dag. Derfor kunne man ikke rage til sig. Alle fik, hvad de havde brug for. Hverken mere eller mindre.
Det er meget langt fra vores virkelighed, hvor vi har så rigeligt. Vi har mistet sansen for, at det er Gud, der skænker os maden.
Vi ved godt, at der er mange, der ikke har rigeligt, og at der er mange, der lider nød. Det kan vi vælge at ignorere. Eller vi kan vælge at bede Gud tilgive os og så gøre noget aktivt for at hjælpe Jesus, som har mange skikkelser i verden. Det er muligt at afhjælpe nød og elendighed i verden. Der er mange organisationer, som ved, hvordan man kan gøre det. Hjælp dem.
