Kevin Max – „The Imposter“

Kevin Max har med „The Imposter“ leveret et solidt album, der i al sin variation viser Guds mangfoldighed. Albummet er spækket med lækre velvalgte musikalske stemninger, som danner baggrund for en ferm lyrisk side, der cementerer at der under det smarte hår pulserer en kunstneråre, der både leverer magi og hengivelse til tekstmaterialet. Sangen „Sanctuary“, som har hittet på de amerikanske lister, er et af flere beviser på Max’s lyst og evne til at variere og fortælle om kristenlivets temaer fra skæve, men genkendelige vinkler. „The Imposter“ (en bedrager) piller ved sjælelivets falsknerier, maskespillet og det at bedrage sig selv til at leve et liv, der bygger på det tømbare og uforløste. Stilen på „The imposter“ svinger fra hård rock, følsomme lovsangsballader og sågar en spiritual, „When he returns“. De elektroniske elementer bringer spændende variationer til numrene og de elektriske guitarklange betoner både det følsomme og det voldsomme. Der er mere syntheziser og firserpop over enkelte af numrene, end man er vant til fra Max’ side, og det er ikke alle numre, som har lang holdbarhed. Men alt i alt må fans af DC-talk umiddelbart tørre øjnene over splittelsen, eftersom Max (og for den sags skyld de andre tidligere bandmedlemmer) ikke er afhængige af den tidligere trios synergieffekt for at lave holdbar musik.